Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Bidrag til Monrads Biografi
med et Forslag til Statsgældens Betaling, der var fremkommet i
en Brochure af E. C. Marco (Pseudonym, bag hvilken F. M. Knuth
skjulte sig), behandlede han i de politiske Breve det saakaldte
Prægravationsspørgsmaal. Han paaviste, at langtfra at det, som
Slesvig-Holstenerne stadig paastod, var Hertugdømmerne, der var
overbebyrdede, var det tværtimod Kongeriget, som bidrog til de
fælles Statsudgifter i større Forhold end hine. — Det er
forbavsende at se, med hvilken Lethed M. bevæger sig ogsaa paa dette
fremmede Omraade, hvorledes han klart og simpelt løser indviklede
statsøkonomiske Spørgsmaal og hvilket nøje Kendskab han viser
til vor Finanshistorie. Det er som om han var i Besiddelse af en
naturlig Intuition, der satte ham i Stand til straks at gribe enhver
Sags Kerne.
Samtidig med dette store litterære Arbejde, virkede M. i
Borgerrepræsentationen, som havde valgt ham til Medlem af
Skoledirektionen, og da Omordningen af Københavns Skolevæsen, der fik sin
endelige Form ved Fr. 26. Jan. 1844, allerede forberedtes,
besluttede han at rejse til Nordtyskland, Holland og England for at
gøre sig bekendt med Skolevæsenet i disse protestantiske Lande.
Fra denne Rejse, der varede fra November 1842 til det følgende
Foraar, haves en Række Breve til hans Hustru, der ikke frembyder
nogen offentlig Interesse, da hans hele Tid var optaget af
Skole-besøg og Studium af Skolelitteratur. Han lever kun i Skolevæsen,
ikke et Ord om Politik, kun hans inderlige Kærlighed til den noget
skrantende Hustru og de to allerede fødte Børn formaar at drage
hans Tanker bort derfra. Men disse Breve viser, hvilken Intensitet
han lagde i sit Arbejde, hvorledes han formaaede at koncentrere
alle sine Tanker paa det, han havde med at gøre, uden at lade
sig distrahere ved noget andet, med hvor levende Interesse han end
ellers maatte omfatte det. Hans naturlige Humor faar derfor
ogsaa kun glimtvis Tid til at bryde frem i disse Breve. Saaledes
skriver han om Rejsen fra Hamborg til Berlin: „bliv aldrig
justemilieu, dette sagde jeg til mig selv, thi i Diligencen havde jeg
ulykkeligvis faaet en juste-milieu Plads, og idet jeg træt og sovende
slingrede snart til den ene, snart til den anden Side, modtog jeg
idelige Puf saa fra højre, saa fra venstre". — Derimod ser man,
hvorledes den mindste ydre Anledning er nok til, at de alvorlige
Barndomsminder vækkes hos ham. I Holland var han en Aften i
Teatret og saa’ Korsfarerne af Kotzebue, hvori en Nonne bliver
indemuret; ved at se det, „blev jeg", skriver han, „i et Nu sat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
