Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Bidrag til Monrads Biografi
danske Regering. Dersom Politimesteren og Kancelliet formente,
at en Artikel krænkede dette Forbud, konfiskeredes Nummeret uden
videre, og vedkommende kunde ikke forlange, at dette Spørgsmaal
blev underkastet Domstolenes Afgørelse. Allerede i Frederik d. 6tes
Tid havde Stænderne opponeret mod den Ret, Kancelliet saaledes
havde tiltaget sig til uden Lovmaal og Dom at undertrykke
Nummeret, og Kancelliet havde stiltiende ophørt med at anvende
denne arbitrære Forholdsregel. Men efterhaanden som Regeringen
blev mere nervøs og raadvild, forsøgte den paa alle Maader at
bringe den offentlige Diskussion til Tavshed, og da M. i Maj 1843
overtog Folkebladets Redaktion, havde der siden Kristian d. 8des
Tronbestigelse været anlagt 40 Trykkefrihedssager, og værre blev
det, saa at der næppe hengik nogen Uge uden at der dekreteredes
Aktion eller der beslaglagdes et Par Artikler uden paafølgende
Aktion, thi Kancelliet tiltog sig nu igen denne betænkelige
Myndighed. M.s Pen var for fin og smidig til at man kunde ramme
ham med en Aktion, men han vilde ikke bøje sig for Kancelliets
arbitrære Undertrykkelse, og han førte imod den en uafbrudt Kamp,
der i Sejghed og Udholdenhed ikke staar tilbage for den, som
L. Hjerta lidt tidligere havde ført i Aftonbladet mod Carl Johans
Regering, men ikke lidet overgaar denne i Talent og Værdigheden
af de anvendte Midler. Af 71 Numre af Folkebladet blev i 1843
—44 ikke mindre end 11 undertrykte uden Aktion. Ved den første
Beslaglæggelse indberettede han, hvad der var forefaldet, til
Trykke-frihedsselskabets Skriftkomité og begærede Forholdsordre, og da
han modtog til Svar, at man ikke kunde anerkende, at Kancelliet
havde den omhandlede Myndighed, erklærede han, „vi vil ikke
vige længer tilbage, vi vil blive staaende, hvor vi staar, vi
foretager ingen yderligere Forandring i den en Gang lagte
Redaktionsplan, vi lader Artikler, om hvis fuldkomne Lovlighed vi er
overbeviste, løbe af Stabelen, og hvis de lider Skibbrud, inden de
kommer ud i Søen, saa faar det saa være", og han fortsætter: „Den
Tid vil komme, da alt, hvad der er blevet undertrykt uden Sags
Anlæggelse og uden Dom, i en særskilt Pjece vil se Dagens Lys."
Det var det, der skete. De undertrykte Artikler blev tilligemed
H. Hages Bearbejdelse af Tocquevilles bekendte Skrift om
Demokratiet i Nord-Amerika udgivet som en særskilt Bog under Titel
af „Gengangeren". I talrige Artikler belyste M. nu den danske
Trykkefriheds Stilling og sammenlignede den med den franske
Presselov af 26de Maj 1819, der senere fik Indflydelse paa vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
