Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239 Bidrag til Monrads Biografi
ved en ægteskabelig Forbindelse kunde sammensmelte og blive til
ét?* — M.s Handlinger svarede til hans Ord, men til Gengæld vilde
han ogsaa have Lov til at bevæge sig indenfor de af ham dragne
Grænser. Da Kancelliet havde forbudt det „skandinaviske
Samfund*, som de fra Upsala-Toget 1843 tilbagevendte Studenter
havde villet stifte, stillede M. med 33 andre ansete Mænd sig i
Spidsen for en Indbydelse til at stifte „det skandinaviske Selskab*
med væsentlig det samme Formaal, og denne Gang vovede
Kancelliet ikke at gentage sit Forbud. — Senere som Minister arbejdede
M. paa en dynastisk Forbindelse, som skulde gøre Ret og Skel
mellem begge Fyrstefamilier, ligesom han ogsaa havde en ikke ringe
Del i den ægteskabelige Forbindelse, som det faldt i Grev Frijs’
Lod at gennemføre.
Foruden disse to Hovedspørgsmaal behandlede M. i
Folkebladet alle de andre vigtige Spørgsmaal, som rejstes i disse stærkt
bevægede Aar. Ganske særligt førte han en sejg og udholdende
Kamp for Trykkefriheden og for Associationsretten.
Det er vanskeligt for den nuværende Generation at kunne
sætte sig ind i de Farer og Vanskeligheder, som den uafhængige
Dagspresse dengang havde at kæmpe med. Intet Eksemplar af et Blad
eller overhovedet af noget Skrift, der ikke udgjorde mere end 24 Ark,
maatte uddeles eller sælges, før et til Politimesteren indsendt
Eksemplar enten af denne var billiget eller der var forløbet 24
Timer, for Skrifter over ét Ark 4 Dage, uden at noget Forbud var
meddelt fra Politimesteren. Hvis det indleverede Eksemplar af
Politimesteren og Kancelliet antoges for at indeholde noget
strafbart, blev det Genstand for Aktion, og hvis Domstolene delte
denne Anskuelse, blev vedkommende straffet, uagtet Udgivelsen
ikke havde fundet Sted og der altsaa i det højeste havde kunnet
være Spørgsmaal om at straffe ham for Attentat. Men selv om der
ikke forefandtes noget, som kunde paadrage Straf, kunde
Politimesteren med Kancelliets Billigelse beslaglægge Bladet, fordi det
indeholdt „politiske Nyheder eller Efterretninger*, som nemlig kun
maatte meddeles i de særlig dertil privilegerede og under egentlig
Censur staaende Blade, og disse ubestemte Udtryk var
efterhaanden af Kancelliet udvidede saaledes, at under „Nyheder og
Efterretninger* ’ ogsaa indbefattedes allerede bekendte Begivenheder, som
kun gjordes til Genstand for Bemærkninger og Ræsonnementer, og
ved „politiske* forstodes alt vedrørende fremmede Regeringers
indre eller ydre Styrelse og deres Forhold indbyrdes eller til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>