Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Betragtningens Time
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257 Betragtningens Time
hvor ensom og uafhængig man er. I den Henseende er der ved at
ske et Omslag herhjemme. Der kan nævnes mange Partinavne og
agerende Størrelser, hvis Betydning er i rivende Tilbagegang. For
hver en Bog eller Artikel, de skriver, skriver de sig længere ud i
Ligegyldigheden. Den aktive Politik hævner. Naar Tankens og
Kunstens Mænd vil hamle op med det handlende Livs Mænd, og
gribe til de samme brutale Midler, som er nødvendige, hvor der
kæmpes om Magten, saa er der Gengældelse deri. Og omvendt 1
Se en Videnskabsmand som Jul. Lange, hvor højt hans Stjæme
staar. Eller endnu bedre en Forfatter som Henrik
Pontoppidan. Med hvor overlegen en Holdning staar han ikke i vor
Litteratur. en Holdning, der hver Gang han udgiver en Bog, bringer
alle Partikritikerne til at snurre rundt i en Uvished om, hvem han
dennegang .hölder med", der er ligesaa komisk som fortvivlet.
Han har netop bevaret Ensomhed uden om sig, hvor de andre
har ageret, har han reageret, hans Ironi skaaner ingen Fordomme,
mindst de radikale.
Og hvis der ved en saadan Holdning ikke er anden Risiko
end den, at man .forraader Friheden", som Quidam siger, saa kan
vi vist alle være uden Frygt. Friheden! saadan i al
Almindelighed, det var noget, der forekom i Plougs Studenterviser, men i den
yngre Generation nutildags er der ikke et tænkende Væsen, der
forbinder nogen Forestilling dermed. Og Forræder — det Ord
vækker heller ikke i vor Generation den brødetunge Alvor i Sindet,
som vist tilsigtes dermed. For vort Øre lyder uvilkaarligt Melodien
til Figaros Sang i „Barberen", og vore Læber begynder at nynne:
Forræder her, Forræder hist,
Forræder først, Forræder sidst!
Erik Henrichsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>