Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Brandesianismens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brandesianismens Revision
■»O 7
Realisme, skulde kunne forfejle sin Hensigt saa sørgeligt. Kort sagt, alle
de interessante Spørgsmaal, der rejser sig, lades ubesvarede. Man kan
ikke kritisere Alfred Ipsens Bog skarpere end ved, at Linier som disse i
deres indholdsrige Prægnans staar ganske isolerede, uden Sammenhæng
med det øvrige.
Overhovedet har Alfred Ipsen begaaet den Fejl, ikke blot ikke at
samle sin Bog om det, der i Øjeblikket er Sagens Kærne, men han
har anlagt den saaledes, som den først vil kunne skrives om 30 —40 Aar.
Man kan ikke lade være at trække paa Smilebaandet, naar han
beskæftiger sig med Georg Brandes’ Ungdomsforelskelser. Hvad ved vi derom?
L)et vil sikkert ikke føre til heldigt Resultat foreløbig at anvende Georg
Brandes" egen Metode. Eller naar Hr. Ipsen citerer Breve. Hvormange
har staaet til hans Raadighed af de Tusinder, det drejer sig om? Ikke paa
et eneste Punkt kan han være sikker paa ikke at blive desavoueret.
Det virker ikke mindre komisk. naar man betænker, at disse paa
Forhaand dødsdømte Anstrængelse!-, skyldes en rodfæstet Tro paa den
Taineske Metodes FortnelTelighed. Georg Brandes har saa flittig
indskærpet Betydningen af at faa hele Biogratien med eller i det mindste
Forelskelserne, at man tror intet at kunne forstaa uden ad den Vej. .Men
hvad Interesse har vi foreløbig af del? Hvis Georg Brandes har
Begrænsninger og den af ham ledede Bevægelse Mangler, da gælder det
om at paavise dem som Brud og Spring i selve Tankegangen: thi del
er som aandelig Bevægelse, den har haft Betydning for os. Altsaa
Hr. Ipsen kunde trolig have opgivet at karakterisere den mere private
Georg Brandes. Han interesserer os ikke. Det er hele det Billede al’
sig. han giver i sit Værk og i sin Virksomhed, det gælder om at bedømme.
Hvis Alfred Ipsen havde forstaaet at aflæse Brandes Værker og Samtidens
Litteratur deres Hemmeligheder, vilde det have va-ret tilstrækkeligt.
Men fordi det ikke er en god Bog, er den langtfra en daarlig Bog,
eller i hvert Fald ikke saa daarlig, at den ikke skulde kunne fortjene et venligt
Ord. Ja man kunde endogsaa tænke sig, at Georg Brandes, hvis lian var
lidt mere uinteresseret i Sagen, kunde linde i det mindste nogle ligesaa
venlige l’dtryk som dem, han i sin Tid spenderede paa Erik Lies Bog
om Balzac.
Man maa jo erindre, at det er et storl og usigtet Stof, Hr. Ipsen har
gennemgaaet, og at han har arbejdet under Haabløshedens knugende Tryk.
Som Værket nu foreligger, vil det næppe paa et eneste Punkt uddybe vor
Forstaaelse af Georg Brandes, men ved det Stof, der er draget frem og.
saavidt del kan skønnes, gengivet med megen l’partiskhed. vil Bogen have
Interesse baade for dem. der længst har glemt Begivenhedernes
Sammenhæng og for de yngre, der sikkert er uvidende om adskilligt, af hvad der
lier treindrages. I saa Henseende frembyder navnlig :2den Del Interesse.
Og det er ikke ildelukket, at de ta nkende blandt Læserne vil kunne
f;ta Indtryk af. at Brandesianismen ikke er saa simpel og uimodsigelig,
som den foreløbig er sejrrig. De Modstande, den har mødt, er langtfra
udsprunget af Dumhed eller Nederdrægtighed saaledes som Sagnet nu gaar.
Det har Gang efter Gang været det sunde og rigtige. Bevægelsen
har vendt del døve Øre til, og deus Vej betegnes af en Hække Olie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
