Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Brandesianismens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
Brandesianismens Revision ■»O 7
og fortræffeligt Arbejde, men det skæbnesvangre i lians
Fremgangsmaade var, at lian ikke tog Hensyn til, at en Del af TunghedeR var
naturlig og nødvendig som stammende fra selve vore Følelsers tungt
bevægelige Masse. For ham kom det an paa Hurtigheden, og han
henviste derfor stadig til Tankerne som de letbevægelige, og i Stedet for
Følelseslivet traadte Stemningerne, som de, der let, næsten med samme
Hurtighed som Tankerne lod sig udløse. Han har været
Stemnings-mageren og Stemningsforsvneren for sin Samtid. En Slægt daarlig til
at føie dybt og tænke langt, men kløgtig og rig paa Stemninger er
Resultatet af lians Virksomhed.
Den Skuffelse, lians Skrifter har beredt Ungdommen, nu de blev
læst i Sammenhæng, er jo næsten en offentlig Hemmelighed. Og tænker
man sig Dommen fældet efter hans Død, vil det kunne komme til at gaa haardt
ud over den Slægt, der har ladet sig bedaare af ham, hvis man ikke
erindrer, at Georg Brandes var noget andet og mere end de Bøger, lian
skrev. De vilde aldrig have faaet den Indflydelse, de fik, hvis de ikke
havde laant deres Vægt og Myndighed fra Taleren, Georg Brandes. Han
selv personlig, naar han stod paa en Talerstol, var Forklaringen til sin
Indflydelse. Perioden havde næppe nogen større Skuespiller, og i
Drachmann neppe en betydeligere Lyriker. Han var en Kunstner, der som
ingen anden ejede Kunstens Hemmelighed, at kunne vække Stemning.
Hans Veltalenhed var fuld af Vid og Sødme som Musiken til „Cai-men’.
Havde hans Veltalenhed været uartikuleret som Musik, vilde denne hurtige,
fyrige Stemningsbølge have bredt sig over hele Bevidsthedslivet og være
kommet det menneskelige harmonisk til Gode, men nu var det Tanker,
han benyttede, ikke Toner, og deraf fulgte, at han fik Betydning ogsaa
som Videnskabsmand og Tænker.
Men det er klart at hans Autoritet, der næredes gennem
Stemninger. ikke kunde omstyrtes ad logisk Vej.
Havde derfor hans Unøjagtigheder ingen Indllydelse paa hans
Samtid, har de for os slet ingen Interesse. Nu da Stemningstaagerne er ved
at drive bort, staar der tilbage at erkende, hvad der er blevet af
Tankerne. De Tanker, han legede med som en Jonglør med Knive.
Alfred Ipsen har selv et Øjeblik strejfet det, men paa sin
sædvanlige selvmodsigende Maade og uden at ane, hvad det er, han har fat i.
Efter at have ofret mange Ord paa at bevise, at Georg Brandes mangler
sikker metrisk Sans, bliver han ængstelig for at have va>ret uretfærdig, og
fortæller saa, at Brandes har store Fortjenester. ,Han har ved sin Kritik
tvunget Digterne ind paa Livet af Virkeligheden’o. s. v.k Men nederst
paa Siden kommer lian til et Resultat, der klinger mere nyt: „Der er
ingen nødvendig Sammenhæng mellem denne Fordring: Kravet paa
Sandhed og Virkelighedstroskab i Digtning og alle de specielle, brandeske
Dogmer. Ja, det lod sig maaske endog paavise, at disse sidste under
deres Udfoldning har ført til en Tilsidesættelse af den første, til
Usandhed eller Mangel paa Forstaaelse overfor nogle af de dybeste og
væ-senligste Sider af de menneskelige Karakterer og det menneskelige Liv1-.
Vi faar ikke at vide, om det er den samme Virkelighed, der tales om i
begge Tilfælde, eller hvorledes det gaar til, at det oprindelige Krav om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
