Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271 Blomstertaagen i Toshino
med sort, vaabenmærket Overkappe, — unge Piger og Børn, hvis
Bæltesløjfer og Dragter straalede i alle tænkelige Pragtfarver, —
unge, bebrillede Mænd i europæisk Dragt, navnlig Cykelkostume
og med Sportshue eller Straahat, med Fødderne i Straasandaler,
andre i staalblaa Silkekimono med Bælte af himmelblaat Crepe
eller mørkt Silke. — Tog af gulskærfede Skoledrenge og af
Smaapiger i blomstrede Dragter, ledsagede af deres Lærere.
Denne Færdsel med denne lille Taagestribe som Maal syntes
mig en Smule overvældende. Da jeg imidlertid, efter at have
passeret den mellemliggende Dal, var naaet op ad Yoshinokammens
Skrænt til det Sted, hvor Landsbyens første Pilgrimslogis’er og
Thehuse begynder, med deres låve Vægge, deres aabne
Maatte-haller, hvor Værtsfolk og Gæster sidder paa Hug om Fyrfade og
Skakspil, — med deres vældige, høje Rørtage, der rager op over
Træerne, — da jeg pludselig saa ned i den dybe, af Kirsebærtræer
opfyldte Kløft, der paa den anden Side af Yoshinokammen aabner
sig for ens Fødder, — saa forandrede min Opfattelse sig. Dette
Landskab, indhyllet i Blomstertaage, er i Virkeligheden et
enestaaende Fænomen, en Caprice af Natur og Kunst, man andet Steds
vilde søge forgæves. Byen Yoshino er en eneste, meget lang
sammenhængende Gade med Huse paa den ene Side — og Kløften paa
den anden. Indhyllet i sit Blomsterflor følger den uafbrudt
Skrænten, hvorfra en eksotisk Mosekone synes at brygge sin blegrøde
Trylle-Em. Midt i Byen, paa en høj Stenterrasse, rejser
Zöö-Gon-gentemplet sit grønne Bronzetaarn og sin vældige toetages Port
med de svajede Kæmpetage op over den myldrende Gade. Fra
Terrassen øjner man Enden af Kløften, hvor Taagen synes at
samle sig om nogle Tempelbygninger, lejre sig i røgagtige Striber,
næsten fortætte sig til en Sky. Men Mørket falder paa, og Taagen
og Træerne og Kløften bliver til et Svælg, langs hvilket Landsbyens
Lys tændes: Hotellernes og Bodernes Petroleumslamper,
Tempel-lygternes matte Spøgelselys og Haandlanternernes myldrende
Lygtemænd. Fra et og andet Hus lyder en Sakedrikkers dybe, truende,
ligesom overnaturlige Strubesang. Fra hele den af Gæster
overfyldte By klinger en sagte, metallisk Guitarklimpren, der minder
om Insekters ensformige, natlige Tonefantasier —, om en af
Lyderindringer opfyldt Søvngængerbevidstheds uartikulerede Drømmesang.
Det var tidlig Morgen, da vi sammen med en Fører fra
Herberget, hvor vi var tagne ind, drog ud for at bese Byen og
Egnen. Indtrykket af Taage var i den friske Morgenstund endnu
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
