- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
273

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

273 Blomstertaagen i Toshino



bag Yoshino’s Højderyg, der med sine Dalskrænter og Tempeltage
og Blomsterdis langsomt synker i Dybet, udviskes og forsvinder;
har man endelig naaet Bjergskræntens Top, viser sig foran En et
nyt Panorama: Yamatobjergenes af sorte Skove dækkede
Hovedkæde, over hvis Vildnisser O-Minebjerget løfter sin vældige, endnu
af Vintersne pudrede Cedertykning.

Paa Højderyggens Kam er der endnu et Thehus, hvor man
kan forfriske sig med The og sukkersøde Smaakager, til Ære for
Festsæsonen formede som Kirsebær blomster og indeholdende en
tørret Blomst*. Her er ogsaa nogle Templer; men lidt efter lidt
ophører al Bebyggelse. Kun Stier for Pilgrimme og Skovhuggere
borer sig gennem Tykningen, hist og her spærrede af en
omstyrtet Træstamme, hvori man for Trafikkens Skyld har hugget Trin.
Om en Maaned eller to begynder Pilgrimsfarterne til O-Mine; —
saa fyldes denne Sti med Klangen af Pilgrimsstavenes Metalringe
og af Palankinbærernes Raab. Endnu er Vildnisserne kun
Vildsvins, Abers og Fasaners Bolig.

Da jeg om Eftermiddagen naaede tilbage til Yoshino, havde
en almindelig Vinlystighed bredt sig i Byen. Der var kommen mere
Bevægelse i Farverne under Blomsterdisen. Syngende, vinglade
Mænd med Kimono’erne i Uorden og blussende Ansigter drog i
lange Rækker, med hinanden ved Haanden, gennem Landsbygaden;
nedad de stejle Skrænter legede unge, lysklædte Piger med røde
eller violette Bæltesløjfer Tagfat; under Thebodernes Telte, inde
under Træerne, paa Forhøjningernes Straamaatter og Tæpper,
skænkede magre Matroner, échaufferede og snaksomme af Vinen,
The for deres Mænd og mandlige Slægtninge, som saligt døsende
viftede deres nøgne Ben eller klappede i Hænderne og sang
improviserede Viser; hist og her lyttede et Selskab til nogle omvandrende
Guitarspillersker, hvis Hoveder var skjulte af uformelige
Rørhatte.

–Den næste Dag var det Søndag. Denne kristne
Hviledag, som, indført af Bankerne og Skolerne, allerede udøver en vis
Indflydelse paa Folkelivet, gav Anledning til en forøget Trafik af
Skolebørn og af unge, blege, bebrillede Mænd i europæisk Dragt.

Foran Zöö-Gongentemplets høje Trapper, ude paa den aabne

’) Japaneserne spiser næsten alt, hvad de beundrer æstetisk,
Mennesker og Kampesten undtaget: Kirsebærblomster, Blommeblomstsr, Momidjiløv,
Egeløv o. s. ▼., men kun paa de konventionelle Tider og Steder — et Slags
Kryderi paa Naturbeundringen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free