Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Knrtisanedronningernes Marsch
tionerne og Bølgebruset at fortættes til mystiske Symboler;
Mizu-domoé-Figuren, Livshvirvlens trespaltede Hjulemblem, viser sig i
Brokadens hvide Skumtaager.
Kurtisanens Ansigt er stift og hvidt; ud over det brede, nedre
Øjelaag, der ikke hos Japaneserinderne, som hos deres vestlige
Søstre, trænger til en Sværtestreg for at blive dybt, skinner Øjnene,
ligesom fra et andet Ansigt, der var dækket af en Maske. Ved
hver Side af Damen gaar to tarveligt klædte Tjenestepiger; hvert
Øjeblik griber de til for at støtte, at ikke Fænomenet skal styrte
ned fra sine to vandrende Pjedestaler. Ved Siden af dem gaar en
ældre Kone, Pigehusets Opsynskone eller maaske Værtens Moder,
— den i alle japanske Hjem frygtede „Obåsan" — ; med
gennemtrængende Blik mønstrer hun sin fyrstindelignende Pragtblomst
og giver de ledsagende Terner Vink om Ærmernes Arrangement.
Lige bag Damen kommer en i mørkegrøn Bluse klædt Tjener;
i Hænderne bærer han den kolossale Parasol, hvis matgule
Oliepapir, der gennemskinnes af Solen, i sorte Kæmpebogstaver bærer
Damens Navn; paa Ryggen af Blusen er indfarvet en
medaillon-agtig Figur, som bærer Husets eller Damens Blomstermærke. Efter
Tjeneren følger flere Par buttede Smaapiger i Alderen mellem seks
og tolv, pudsige i deres brogede, japanske Babydragter, og efter
dem parvis nogle lidt større Piger, klædte i højrødt og med sorte,
gyldent-navnemærkede Bæltesløjfer af Silke, vendte bagud paa
almindelig Vis. Disse Kamuro’er er Kurtisanens opvartende Pager;
hvis de arter sig vel, udvikler sig til en antagelig Grad af Ynde,
Elskværdighed og Intelligens, vil de selv maaske engang, naar
Tayu’en ved 30 Aars Alderen trækker sig tilbage til Privatlivet og
gifter sig, naa at blive Husets Stolthed, komme til at gaa i „tayu-no
dochu" i Dronningeskrud. Deres hvide Barneansigter har et
besynderligt Udseende, thi som svarende til Dragtens højrøde Farve har
man givet deres Øjenbryn og nedre Øjelaag et højrødt Skær, som
sivede der Blod gennem deres Gibshud.
Det første Led i Processionen er passeret forbi; det næste
nærmer sig. Det er denne Gang en i en søgrøn Brokades Robe
klædt Tayu. Mægtige japanske Traner med lakrøde, stillidsagtige
Hovedpletter er Ledemotivet i hendes Dragt. Paa Obi’en
optræder en buddhistisk Helgen eller Shintoguddom, ridende paa et Æsel.
Kurtisane følger nu efter Kurtisane, henved en Snes i Tal,
hver ledsaget af sine Værtsfolk og efterfulgt af sin grønblusede
Tjener og sine straalende Kamuro’er. Hos en er Grundfarven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
