Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Voltaire som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOLTAIRE SOM FILOSOF
ex, som i Filosofiens Historie søger Vidnesbyrd om
den store Stræben efter Sandhed, om originale
Forsøg paa at stille og løse dybt liggende Problemer,
vil ikke særligt dvæle ved det 18. Aarhundredes
f ranske Filosoffer. Ved Midten af det 18.
Aarhundrede træde Problemerne tilbage; Tankens
fremskridende Arbejde afløses af en Stræben efter at benytte alt, hvad
Renaissancens og det 17. Århundredes grundlæggende Forsken
havde fundet, i Reformarbejdets Tjeneste. Det er et stort
Popu-lariseringsarbejde og et stort Revolutioneringsarbejde, det gælder
om. Hvad der tilstræbes er korte, slaaende Udtryk for Tanken,
Udtryk, der tillige kan tjene som Angrebsvaaben. Polemik og
Hoveren over for dem, der ikke kunde følge med, — de klerikale
og den store Hob, — spiller en fremragende Rolle.
Man kan under Beskæftigelsen med denne Retning ofte stødes
af Overfladiskheden og af Spottelysten. Men bag den ofte
smaalig« Kritik og den ikke altid af virkelig Overlegenhed baarne Spot
laa der en flammende Tro paa Menneskeaandens Ret og en ædel
Harme over al legemlig og aandelig Undertrykkelse.
Ved Ludvig XIV’s Død var Frankrig — som Følge af hans
Despoti — ydmyget i Krig, forgældet, fattigt og opfyldt af
Elendighed. Og dog ansaa’ det 18. Aarhundredes store Ordfører,
Voltaire, ikke Mislighederne og Ulykkerne for nødvendigt forbundne
med det absolutte Monarki, saaledes som Ludvig XIV og hans
Mænd havde udformet det. Hans Ideal var delte samme Monarki,
kun ledet af oplyste Fyrster og Statsmænd. I Frederik II af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
