282 (Tilskueren / Aarg. 21 (1904))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Voltaire som Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282

Voltaire som Filosof

Preussen saa han en saadan Fyrste. Det oplyste Despoti, der
havde baade Vilje og Magt til at rydde alle Skranker til Side for
Oplysning og Humanitet, var for ham Grundlaget for Haabet om
en bedre Fremtid for Menneskeslægten. En oplyst offentlig Mening,
herskende i de højere Lag i Samfundet, skulde støtte Regeringen.
Men her stødte han paa en vældig Modstand i den franske
Gejstlighed, Landets uafhængigste og rigeste Stand. Dens Interesse var
knyttet til Bevarelsen af Middelalderens Fordomme, og den maatte
søge at hindre Oplysningens Udbredelse, fordi det aandelige
Formynderskabs Ophør vilde medføre Ophøret af Kirkens ydre Magt.
Det er er mod Kirken som aandelig og materiel Tyran, at Voltaire
og hans Venner rette deres Vaaben. Det er den, han i sine Breve
kalder l’infåme, og som han vil have knust. Hvor dette Ord
forekommer hos Voltaire, er det stedse Hunkøn; det betyder Kirken
som jordisk Institution med tvingende Autoritet og med
Myndighed til at bringe Baal og Brand over de Ulydige.

# *

Hvad der gjorde den aandelige Kamp mulig, var en ny
Paavirkning, det franske Aandsliv fik, en ny Verden der opdagedes.

Ved Begyndelsen af det 18. Aarhundrede havde den franske
Tænkning og den franske Litteratur afsluttet en stor Periode.
Ludvig XIV’s Tidsalder havde formet alt tidligere vundet til en
ejendommelig Helhed, der var de Franskes Stolthed, og ud over
hvilken de havde Vanskelighed ved at tænke sig noget nyt. Den store
Nation mente, som saa ofte siden, at have nok i sig selv. Den
mente ikke at kunne lære noget af andre. Altid have de franske
jo haft Vanskelighed ved at sætte sig ind i andre Folkeslags
Tanker og Maade at tage Livet paa. „Naar en Franskmand," siger
Schweizeren Mur alt1), „kommer til et andet Land, overraskes
han ved at se et helt Folk være saa forskelligt fra ham selv; han
bliver ude af sig selv — og han tager Flugten ved Synet af saa
mange forfærdelige Ting." — I Litteraturen stod stadig Bossuet
og Descartes, Moliére og Corneille som uovertrufne Forbilleder;
var der nogen Grund til at vente Impulser udefra?

l) I sine 1725 udgivne Lettres sur les Anglais et les Francais. Anført hos
Joseph Teite: J. J. Rousseau et les origines du cosmopolitisme litteraire.
Paris 1895. p. 46.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1904/0286.html

		Tilskueren / Aarg. 21 (1904) / 282 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|