Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Voltaire som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaire som Filosof
293
Rousssau staar højt over Voltaire ved sin store Forstaaelse
af og Interesse for det Inderste, Dæmrende, Begyndende og
Spirende i Sjælelivet, — for det, der aldrig fuldt udtømmes og
kommer til sin Ret i den klare Bevidstheds Former, hverken i
Dogmer eller i videnskabelige Sætninger, men som kun kommer til
sin Ret i høj og stor Poesi, en Poesi, man paa den Tid havde
mistet Sans for og Evne til, men til hvis Udvikling netop
Rousseau gav et mægtigt Stød.
Voltaire mente, at nu var Overtroens Tid forbi, og
Oplysningen skulde holde sit Indtog. Men han troede ikke, at Oplysningen
vilde brede sig til alle Lag i Samfundet. Han skelner mellem
.ordentlige Folk" (les honnétes gens) og „Pøbelen" (la canaille).
„Vi maa være tilfredse," siger, han, „med den Foragt, hvori den
Infame [d: den tyranniske Kirke] er kommen hos alle anstændige
Folk i Europa. Det var alt, hvad man vilde opnaa, og hvad der
var nødvendigt. Man har aldrig villet oplyse Skomagere og
Tjenestepiger." „Det drejer sig ikke om at forhindre vore Lakajer
i at gaa til Messe eller Prædiken; men det drejer sig om at
udrive Familiefædrene af Bedragernes Kløer og at udbrede
Tolerancens Aand." „Folket vil stedse være dumt og barbarisk." —
Voltaire ventede Fremskridtet fra oplyste Begenter, og det havde
været hans Ærgerrighed selv at komme til at høre til Jordens
Herrer. Det var til Dels lykkedes ham, og det maa siges, at
han brugte sin Rigdom og sin Indflydelse bedre, end man kunde
vente efter de anførte Udtalelser. Han var en Aandsaristokrat;
men han følte Forpligtelsen til at arbejde for den store Mængde.
Han ansaa ingenlunde Mængden for at være blot Middel eller Folie
for enkelte Udvalgte. Alligevel fremtræder der ogsaa her en skarp
Modsætning mellem Rousseau og Voltaire. Rousseau vilde gaa
dybere ned; han fandt ogsaa hos Mængden Spirer til fri og sund
Menneskelighed, og ved sin Betoning af Følelseslivets Betydning og
Ret og af dets Selvstændighed overfor Erkendelsen fandt han en
Vej, ad hvilken Modsætningen mellem „Dannede" og „Udannede"
kunde overvindes. Han peger ogsaa her ud imod det nye, imod
Fremtiden. Han saa’, hvad Voltaire ikke saa’, at Bevægelsen ikke
kunde stanse paa et bestemt Punkt. Og han var ikke saa blændet
af, hvad Voltaire kaldte Oplysningen, at han ikke skulde have Øje
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
