Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Edvard Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes
309
Ungdommen siger: Jeg hidses op af Lyset, Musikken, Parfumen,
Kvinderne! Nede fra Gulvet (han kommer fra Teatret) stiger der
en sød Em op imod mig — jeg vil blændes og beruses. Jeg vil
eje det kosteligste — jeg vil nyde alt det ... Men jeg plages af en
anden Lyst, en, der sidder i mit Hjerte og min Forstand: den
at skabe gode Ting for andre Mennesker, Frihed, Lykke, Varme,
Sundhed!
Og den Gamle svarer omtrent saaledes: Jeg kender det. Jeg
troede paa det alt sammen: Frihed, Lighed og Broderskab —
hele den tyrkiske Musik. Jojo, jeg sparede mig ikke. — Saa
snød Brødrene mig: jeg ene troede paa Broderskabet. De tog
mine Penge, min Indflydelse, mit Arbejde — og brugte det alt
sammen til at skaffe sig en god Plads paa Fisesket midt i
Solskinnet ...
Der gives paa Jorden ikke et Menneske, hvem du skylder en
Times Hjælp — hvis du ikke føler dig pligtig . . . Grib da til —
tag de Verdens Goder, du kan faa! Frisk op! Nyd alle Jordens
Frugter, hersk over alt Jordens Fæ!
Der er langt fra de første Skuespils dæmpet rolige Resignation
til Beskheden her og i „Daarernes Formynder". Brandes er brudt
ud fra den Borgerlighed, som var hans Væsens Kærne og Værn.
Men han har den jo i Blodet, hæver sig ikke til de store og
ensomme Aanders uselviske Smerte. Han bliver uden Ligevægt. Han
føler sig tom og narret De andre skaffede sig Plads paa Flæsket
midt i Solskinnet. Hvorfor tro paa Nytte, Hæderlighed eller
Godhed? Men Skylden er dette ormstukne og hykleriske Samfunds.
En Kniv i Ryggen paa Betjenten!
Men naar det Hele saaledes taber Mening, bliver Lyst og Last,
Overmagt og Raahed altsammen, uden Fremskridt og uden Haab,
frister det uvilkaarlig at skyde Genvej til Herredømmet over alt
Jordens Fæ. Havde Edv. Brandes, som forlængst var vendt
tilbage til sin Førerstilling, tidligere haft Vanskelighed ved i sin
Kritik at holde Kunst og Politik ude fra hinanden, saa blev det nu
Politik alt til Hobe — jævnlig paa Trods af Kunst. Han, der
havde været Teatrets kyndige og strenge Vogter, optraadte nu
som den velvillige Beskytter af saa hult Komediant-Væsen, som
dansk Teater nogen Tid har kendt. Han, der havde viet Holbergs
Scene den inderligste Interesse, blev nu dens uforsonlige Modstander
— og foretrak .Ambrosius" andetsteds. Da der viste sig Mulighed
for at skabe Nationalteatret en Talescene, som han i sin Tid selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
