- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
308

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Edvard Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

Edvard Brandes

end Folkeføreren og med mildest talt kraftige Billeder af Borgerskabets
Liv i vor By. Det var en forgrovet Brandesk Journalistik, som
Vennerne rystede paa Hovedet af og erklærede for en Succes.
Han forfulgte først nu Succes’en med „Lykkens Blændværk« og
»Det unge Blod".

Kunstnerisk set vil det være nok at betegne dem som den
besynderlige Fejltagelse, de er. Saa klog og vittig en Ræsonnør og
Debattør, saa stram og benet bliver Brandes som Fortæller, uden
ny Iagttagelse, uden Friskhed og uden Ynde. De er ridsede op
med plump Tydelighed, med knyttet Haand. Men man glemmer
dem ikke. .Lykkens Blændværk", det er Historien om
Menneskene, der i forblindet Jagen efter Lykken, oftest i utøjlet Brunst,
lyver, nedværdiges, ødelægger og ødelægges. Saa med ét faar
Samfundet Skylden for det Hele, og en Gadebetjent erholder en
afskyelig Roman-Dolk i Ryggen.

Der er i disse Bøger ikke Blomst eller Sang, ikke et Livets
Solglimt, ikke Mindevemod eller Kunstglæde. En livsvarig
Tugthusfange kunde ikke have skrevet dem mere trøstesløs falske. I
,Det unge Blod" findes ikke en Gang den Harme, som giver
„Lykkens Blændværk" en vis Rejsning. Den unge Mand, der
vender hjem og ser Livet herhjemme, omtrent som Dr. Brandes ellers,
tegnes uden Ironi og uden Skuldertræk, nærmest med rolig
Velvilje. Han gaar fra hidsigere til flygtigere Forelskelse, som
udmales dvælende, indtil han med tilfreds Mæthed slaar sig til Ro
med Stuepigen hjemme, som hans Moder udleverer til ham.
Livet leve!

Et Straffelovs-Sagsanlæg friede Dr. Edvard Brandes fra den
Protest, som forberedtes med Fejdebrevs-Fynd fra frisindede Mænd,
der paa dette Tidspunkt saa’ ham som en Aandsfrihed truende Fare.

Edv. Brandes skriver omtrent ved denne Tid et lille Skuespil,
som ikke vækker synderlig Opmærksomhed, skønt det giver et
interessant Indblik i hans Sjælstilstand. Det er „Peter og Poul"
(1898), offentliggjort i Samlingen „SmaaSkuespil*. Her taler en
gammel Mand, der nu i den kummerlige Alderdom sidder som
Livets kloge Tilskuer, med en Yngling, der i luerødt Begær higer
frem mod Livet: det lyder som en ikke længer ung Mand, der
søger Livets Resultat i Samtale med sin egen Ungdom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free