Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Edvard Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Edvard Brandes
paa en Berider og til en lige saa pirrende Afslutning kaster sig
foran et frembrusende Tog, os saa inderligt uvedkommende. Hun
hører til Skuldertrækkets haabløse Slægter. Sammenlign hende
med den ligeledes livsfornægtende Hedda Gabler, og man vil blive
slaaet af, hvor anderledes rig denne er i sin Styrke, sin Livstrang,
sit Racemod. Og — hvad der er det afgørende — Vera er lige
saa lidt levende i sit eget Kvindeliv som Primadonnaen Lili eller
hvem ellers af de fritstaaende Kvindeskikkelser, Dr. Brandes har
skabt i sit Billede. Hør blot, hvorledes hun taler i sit Livs
afgørende Øjeblik. Hendes Mand véd, hvad der er sket. Hun
forklarer ham nu hvorfor i et ordrigt Foredrag, hvor det blandt
andet hedder:
Og saa — i Vildskab og Fortvivlelse — da jeg havde set den Mand
derinde i Gøglet, mens Musiken larmede, Pisken knaldede og Hestene
galoperede; og Pailletterne skinnede paa hans silkeklædte Krop og der var
en Os "af Stald og Parfume, af Mennesker og Dyr i det kvalme Rum osv.
Ikke sandt, her hvor det er Alvor, hvor det gaar paa Livet
løs, vil Fru Vera stille sig op og prædike dette maleriske Stykke
Cirkus-Anmeldelse!
Med „Det unge Blod"s Stuepige naaede vi den Brandes’ke
Realisme i en Stunds tilfredse Mæthed. Med »Vera* er den graa
Romantik, det golde Livsbegærs Nihilisme kommen til sit
Yderpunkt ...
Efter den trøstesløse Selskabs-Skildring giver Edv. Brandes os
nu til aller sidst sit Folkelivsbillede „Haardt mod haardt", det
eneste i hans hele Forfatterskab. Imidlertid vilde det være ubilligt
at tro, at han selv lægger nogensomhelst Vægt paa dette flygtigt
sammenstykkede Pensionats-Interiør. Ellers kunde der, for helt at
se bort fra de psykologiske Kortslutninger og de folkesproglige
Fund være Anledning til økonomisk Undersøgelse af, hvorledes en
Familie med Pensionærer, som ikke betaler, lever af Sønnens
40 Kroner om Ugen, saa der endda bliver Raad til kronisk
Værtshus-Fuldskab for Faderen, Aftenselskab med Vin og kontante
Penge tilovers baade hist og her . . . Nu, det er et Folkeskuespil,
et Succes-Stykke med Tagkammer-Erotik og Næveslag og
Midsommervise og Brændevinsfusel til et rivkrast Allehaande.
Man kan med nogen Undren spørge sig selv, hvor det kan
være, at en Forfatter af Dr. Edvard Brandes’ Intelligens og Klarsyn
aldrig har naaet at forme et uvilkaarligt levende og virkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
