Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Steenstrup: Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319 Historieskrivningen i Reforrnationsaarhundredet
igen. Carl V’s berømte Straffelov henførte Forsvar for Ære og
godt Rygte til Nødværge; fra Frankrig haves der Efterretning om,
at der under Henrik IV.’s Regering alene i ti Aar blev dræbt ikke
mindre end 4000 Adelsmænd i Duel.
Men denne Finfølelse paa Ærens Omraade mærkes nu ogsaa
overfor Fremstillingen af Historien. Gustav Vasa blev yderst
forbitret over, at den danske Rimkrønike var udkommen i
Trykken, og han fandt baade Skildringen af Dronning Margretes
Regering, hendes varme Ord om Unionen, ligesom ogsaa Fortællingen
om Kong Hans og Sten Sture fornærmelig for de Svenske. Det
hjalp ikke, at man gjorde ham opmærksom paa, at Krøniken var
skreven for en Menneskealder eller to siden, og at den allerede
tidligere flere Gange var bleven trykt. Kong Gustaf vilde ikke
lade de Danske blive uden Svar og lod Biskop i Vesteraas Peder
Swart sammensætte Rim — de blev rigtignok kummerlige —
„mod nogle af de foragteligste Artikler, som findes i den danske
Krønike mod os Svenske", og Kongen laante hos Ærkebisp
Laurentius Petri Saxo grammaticus, som havde udmalet „de Danskes
indfødte og indplantede Art og onde Natur", thi han vilde lade
„skrive om de Danskes Dyder".
Og her staar vi ved et Træk af almindeligere Karakter, som
gentager sig igennem Tiderne. Det er langt lettere at være
den overvundne, den tabende end at være Sejrherre og
frigjort; der vil komme en retfærdigere og billigere Betragtning
af den nærmest forudgaaende Fortid frem hos de besejrede end
hos dem, som flk deres Ønsker opfyldte. Det kommer saa
karakteristisk frem i Norges nyeste Tid. Efter at Nordmændene i 1814
var bleven skilte fra Danmark og havde vundet den store Frihed,
laa Landets Historie i de første Aartier udyrket hen, og om
For-eningstiden med Danmark kom saa godt som kun Had eller vrang
Fortolkning til Orde. EAdnu en Menneskealder efter Norges
Adskillelse fra Danmark udtalte en af de betydeligste af Norges
Historikere: „Til mit Lands Historie efter 1537 kender jeg saare
lidet; den har for mig tabt sin Interesse fra den Stund af, da
Nordmændene var jammerlige nok til at underkaste sig et
Magtsprog af det danske Rigsraad, et Magtsprog, der efter min
Opfatning vel var en i Historien til Lykke sjælden Uretfærdighed
fra dansk Side, men en Skændsel for Nordmændene, der taalte det."
Efter at Kong Kristians Tronbestigelse i disse Novemberdage
for 40 Aar siden havde givet Tyskland den søgte Anledning til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
