Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Steenstrup: Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Historieskrivningen i Reforrnationsaarhundredet
Historier baade af vore danske og udlændiske Krøniker og havde
heraf det rige Liggendefæ til vise Raad at give". Hans Eftermand
Niels Kaas havde „en usigelig Lyst til Historien" og Indsigt deri
som kun faa; han mente, at de, der havde Rigens Styrelse i
deres Haand, ikke noksom kunde sætte Pris paa den og drage
Lærdom af den. Og Rigens Kansler Arild Huitfeldt, der har de
uforglemmelige Fortjenester af vor Historie, holder for hver Bog,
han udgiver, Historiens Lære frem for den unge Kong Kristian.
III
Den nye Tid, som oprandt for Historieskrivningen i det 16de
Aarhundrede, har saa mange Sider, at kun enkelte af disse her har
kunnet fremdrages. Og kaster vi nu Blikket paa vor egen Tid,
vil det ikke være vanskeligt at drage Traade, som fører fra Kong
Kristian III’s Regering lil vor Tid, heller ikke vanskeligt at vise
store Modsætninger. Historien er ikke længer en saadan
Tjenerinde, som den gjordes til i det 16de Aarhundrede. Man har jo
ganske vist ogsaa i vor Tid forsøgt paa at gøre den til Led af
Fysikken, man har sagt: vend Eders Øje bort fra alle de enkelte
Skikkelser, som I hidtil har betragtet, se hen til den store Mængde,
Folket, hvor de. høje Tal er raadende, og I skal se, at alt
bevæger sig rent efter naturvidenskabelige Love, og at der findes en
Samfundsfysik. Dette Angreb er dog fuldt blevet slaaet tilbage,
Historien har hævdet en uafhængig Stilling, og i det
Søsterfællesskab, som er opstaaet mellem Videnskaberne, indrømmes der den
en betydningsfuld Plads. Jurisprudens, Økonomi,
Religionsvidenskab og mange andre Videnskaber har lært at se deres eget Fags
Indhold fra historisk Standpunkt og derved vundet nye og store
Resultater. Allerede Auguste Comte udtaler, at det karakteristiske
for hans Tid var Historiens Overvægt over Filosofien. Jo mere
Erfaringsvidenskaberne fik Overhaand, desto stærkere maatte jo
ogsaa Historien, som er Læren om Menneskehedens Erfaringer, faa
Overvægt. Forberedende Evolutionslæren, men ogsaa paavirket af
den, har Historien endvidere stadig stærkere betonet Studiet ikke
blot af Fortidens Væren, men af hver Tids og vor Tids Vorden.
Den vaagnende Sans for alt nationalt Liv, som gav sig
Udtryk i det 16de Aarhundrede, Interessen for det danske Sprog,
saa at atter „Ordet toned fra den danske Læbe", alt dette var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
