Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Steenstrup: Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325 Historieskrivningen i Reforrnationsaarhundredet
Bevægelser, som skulde fortsættes, afbrydes og atter tage fat,
indtil den store Bevægelse opstod i det 19de Aarhundrede,
Na-tionalitetsbevægelsen, som støttende sig paa det fælles Sprog og
den fælles Litteratur brød med de gamle politiske Grænselinier
og forvoldte Forviklinger som dem, der førte til den Katastrofe,
hvis Begyndelse vi gennemlevede i disse Dage for 40 Aar siden.
Ulykken kaldte en Række af Historikere til Granskning af
Fortiden; allerede i Krigsaaret havde en afdød Videnskabsmand fattet
Tanken om at skrive Valdemar Atterdags Historie, hvad han
senere udførte, og mange bortgaaede og nulevende Historikere tog
fat paa Studiet af vor Historie gennem alle. Tider for at komme
til en dybere Selverkendelse.
Historien har ikke længer det særlige Hverv i Kongens og
Regeringens Haand, som den havde i det 16de Aarhundrede. De
„Historiografer*, som Datidens danske Konger mente det
nødvendigt at have i deres Tjeneste, var i Virkeligheden en Slags
Rigs-Advokater paa historisk Omraade, der skulde tage Danmarks
Historie i Forsvar mod fremmede Angribere. Saadanne er nu
ufornødne i den Forstand, hvis de fandtes tidligere, nu er der talrige,
som frivilligt vil gaa under Vaaben for at forsvare det mod
uretfærdige Angreb.
Den Sans for den enkelte Landsdels Historie, som var
opstaaet paa Kristian lH’s Tid og som senere har sat gode Frugter,
har aldrig udfoldet sig rigere end i det Tidsrum, som indlededes med
Kong Kristian IX’s Tronbestigelse. Talrige Arbejder over Landets
enkelte Dele er udkomne, tre Selskaber er bleven stiftede med
det Formaal at virke for enkelte Landsdeles Historie, i hver eneste
Egn findes der Mænd, Bønder og Skolelærere, Præster og
Herremænd, som virker for Belysning af det Steds Historie, hvor de
lever. Fra Regeringens Side er der sket vigtige Skridt for at
komme denne Trang i Møde ved at give Provinserne egne
Arkiver og ved Oprettelsen af et stort Provinsbibliotek.
Med stor Beredvillighed er endelig paa Kong Kristian IX’s Tid
Aktstykker og Brevsamlinger bleven stillede til fri Benyttelse af
Historikerne, hvad disse ikke noksom kan være erkendtlige for, og
hertil har svaret en priselig Frihed til at udtale sig om Fortiden
— selv om den laa tæt ved vore Dage — uden hvilken heller
ikke. Forskningen kan trives.
Johannes Steenstrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
