Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Skønlitterær Kunstundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Skønlitterær Kunstundervisning 332
Lokalfarver, især rødt og grønt, og disse har i Madonnas Figur
ganske samme svære, jordbundne Vægt som hos Apostlene. Hos
Rubens er det helt anderledes (det af Lange særlig fremhævede
Billede i Antwerpen kender jeg ikke). Allerede paa det store
Billede i Wien er Madonna iført hvidt Atlask, noget, der vel ikke
er uhørt, men dog hører til Sjældenhederne, og paa Billedet i den
Lichtensteinske Samling, hvor de lavere Partier beherskes af mørke
Farver (sort Silke!), er den mørkeste Farve i Billedets øverste Del
det lysest tænkelige lilla-hvide i Madonnas Kappe: Hele dette
Parti er et Lyshav, sammensat af det sølvhvide Atlask i
Madonnas Dragt og af lysende, graahvide Skyer; Englenes Hudfarve er
ikke den blodstænkede blaahvide, som man ellers finder hos Rubens,
men den er ligesom tilsløret af det køligt graalige Lys; deres Haar
har ikke den smeldende guldgule Farve med skarpe Glanslys, der
er Rubens’ Fryd, men er askeblondt. Denne Atmosfære af Lys,
hvori Madonna bevæger sig, og hvori Figurerne ligesom
forflygtiges, skilles naturligvis ikke ved en skarp Grænse fra den jordiske,
men forberedes allerede i Billedets nederste Del og, efter
Barok-Kunstens Love, ikke i Midten, men til den ene Side. Hvad nytter
det, at Lange gør sin skyldige Reverens for Rubens’ „himmelske
Roser", naar han ikke med en tyk Streg slaar fast, at vi i Rubens’
Assuntaer finder en opadgaaende Bevægelse i Farve og Lys, som
Tizian aldrig havde drømt om. Her var der Anledning til at
mindes et bekendt Ord af Bøcklin, at i Sammenligning med
Rubens var selv Tizian kun en Natvægter. Jeg har ikke haft
den Lykke i Originalen at se noget af Murillos Konceptionsbilleder,
men jeg skulde kende Maleren daarlig, om der ikke kunde siges
noget interessantere om dem end den mildest talt ganske
overflødige Diskussion om, hvorvidt den berømte Madonna i Louvre
ligner Chokoladepapir eller ikke (1. c. p. 135). Hvad Tiepolo har
ydet i Retning af en saadan Farvernes Himmelfart, antydes end
ikke med et Ord. Det er i denne Afhandling gaaet Lange ganske
som i den anden: Han har sat sig for kun at undersøge Figuren
og glemt, at man paa intet Maleri, og mindst af alt hos de store
Farvemestre, kan behandle Form for sig og Farve for sig. Derfor
•er hans Resultater blevet helt falske.
Denne Mangel paa Interesse for det maleriske er meget
udbredt i Nutiden, saavel blandt Kunsthistorikerne som blandt
Kunstnerne. En af vore „kunsthistoriske" Skribenter (en Digter!) har
saaledes fortalt mig. at det først over for Billederne af „der Meister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
