Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Skønlitterær Kunstundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skønlitterær Kunstundervisning
333
des Marienlebens" i München gik op for ham, hvad Maleri var.
En Kunstner (en Illustrator!) hævdede engang, at den maleriske
Gennemførelse af et Maleri var ganske ligegyldig, naar blot
Billedets „Idé" traadte klart frem, og en anden Kunstner (en
Billedhugger!) ønskede, at Figurmaleriet saa vidt muligt vilde indskrænke
sig til at give „Konturer, fyldt med Lokalfarve". Denne Mangel
paa Interesse for det maleriske selv i saa stærkt kunstinteresserede
Kredse staar maaske i Forbindelse med, at den moderne
Betragtning af Malerkunsten i saa høj Grad benytter sig af Fotografier,
ja, Lange skal endog have sagt, at et godt Fotografi gav
væsentlig samme Indtryk som Originalen. En Lærer i „Kunsthistorie"
kan naturligvis ikke give sine Elever nogen virkelig Forestilling
•om et Maleri, de ikke har set, men han kan lære dem, hvad de
skal have deres Opmærksomhed henvendt paa, naar de kommer
til at staa Ansigt til Ansigt med Originalen, og han kan atter og
atter advare dem mod det ganske falske Indtryk, Fotografiet giver.
En bekendt tysk Kunstforsker, og vel at mærke en, hvis Interesser
næsten udelukkende kredser om det formale, plejer at indskærpe sine
Elever, at den, der ikke gyser, naar han ser et Fotografi efter et Maleri,
end ikke er kommet ind i Forgaarden til Malerkunstens Forstaaelse.
Til at kunne „se paa" Malerier og lære andre dette, hører
imidlertid mere end at have Blik for det rent maleriske. Det er
lige saa vigtigt at kunne skaffe sig selv og andre Klarhed over
Billedets rent formale Egenskaber. At Lange sad inde med fremragende
Evner paa dette Omraade, vil vist ingen benægte, men hos ham
kom Følelsen i en beklagelig og skæbnesvanger Konflikt med
Synet, saa at den til Tider fuldstændig tog Magten fra Synets
Sans, og det er det sørgeligste, der kan ramme den, der skal se og
lære andre at se. Naar man derfor skal sysle med Langes
Betragtning og Fremstilling af Formen, nødes man til samtidig at
betræde Følelsens slibrige Gebet.
Langes store Afhandling om Correggio maa være særlig egnet
til at give en Forestilling om hans Formbetragtning, da den kun
behandler Kunstnerens Figurkunst, og denne, som Assuntaen
tilfulde viser, omfattede Menneskelegemet med en Interesse, som
vistnok kun Michelangelo kan opvise Magen til. Det er saa meget
mere forbavsende, at Lange af hele Correggios ualmindelig
mangesidede Figurkunst kun behandler den stadig voksende „glødende,
alt gennemtrængende Sympati og Trang til Fortrolighed". Han
antyder ikke engang, at han har valgt et mindre Parti, men be-
TiUkuerw 1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
