Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kai Hoffmann: Vers. Det smalle Vindu. Himlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Vers
Det er, som jeg — kongelig udstrakt —
saa fra et tropisk Dæk
de blide og blændende Timers’
evige Fugletræk.
I Blaanen det Blaa strømmer væk ...
Og Mørkningen kommer, og Luften
rinder som dunkelblaa Vin, —
jeg mindes de blæsende Aftners
gribende Ultramarin.
Da Bølgen og Stjærnen var min.
Og løfter jeg Hovedet, ser jeg
Maanen staa op over Taget —
som Fortidens straalende Maane
— en Aften i Archipelaget —
stod op over Klippedraget!
HIMLEN
Se, Himlen er Violer
i Foraarsaftnens Stund!
Den første Foraarsaftens
Violhav uden Bund ...
Nu dukker de store Stjerner frem
og bader sig i Himlen!
Den gyldne Sødme elsker
den violette Svimlen!
Mit Hjerte er en Svømmer
i hine Oceaner!
Mit Hjerte er en Stjerne
blandt Stjernernes Titaner...
Kai Hoffmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
