Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. III. Monrad i Vester-Ulslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Monrads Biografi
377
ikke gjorde den mindre rammende, fordi den bragte Latteren paa
sin Side. — Han sagde engang spøgende, at den danske
Regering havde store Fortjenester af Pressen, fordi ingen
Trykkefriheds-Lovgivning egnede sig bedre til at opdrage dygtige Journalister end
den, vi dengang levede under, og vist er det, at han, hvis Artikler
i Begyndelsen bleve domfældte, snart lærte at føre en saa smidig
Pen, at han kunde sige alt, hvad der laa ham paa Hjertet, uden
at Loven, hvor elastisk den end var, og den nylig oprettede
Kri-minal- og Politi-Ret, hvor villig den end var, kunde ramme ham.
Ikke en eneste Gang i hans Redaktionstid prøvede Kancelliet paa
at sætte Folkebladet under Tiltale, medens Aktioner regnede ned
over »Fædrelandet" og de øvrige Oppositions-Aviser.
En betydelig svensk Publicist, Dr. Sturzenbecher (Ørvar Odd),
der i Aarene 1844—45 opholdt sig i København, har givet en
interessant Skildring af det Indtryk, Monrad dengang gjorde paa ham.
„Som politisk Skribent har han i stedse stigende Grad hævet sig op
til en Popularitet, i hvilken han i dette Øjeblik ikke har nogen Medbejler.
Som Journalist har han sin hovedsagelige Styrke i Ironien, men han
bruger den ikke som Ironikerne af den frivole Art, der blot gør sig en
Fornøjelse af at persiflere til højre og venstre, men som et paatvungent
Vaaben til at bekæmpe en med dyb Vilje og Overbevisning hadet Fjende.
Naar det gælder om at udrede et Spørgsmaal, at stille en Sag i det rette
Lys, at paavise Modstanderens Inkonsekvenser eller retfærdiggøre
Oppositionens Foranstaltninger, udvikler han ved Siden af denne vis comica
en dialektisk Skarpsindighed, der i Forbindelse med hans mageløst
overbevisende Ro sjældent forfejler at gøre sin tilsigtede Virkning. Han
forstaar med de mildeste Ord at sige vedkommende de groveste Ting lige
i Ansigtet og med den uskyldigste Mine af Verden at rette Stødet imod
Vilkaarlighedens, Magtens og Intrigens svage Sider. Der er ofte noget
uhyggeligt ved at læse disse glatte, artige og belevne Ord, under hvilke
main tydeligt føier, at der koger og syder en undertrykt men galdefyldt
Harme. Paa samme Maade forholder det sig med hans Foredrag som
Taler. Med en læspende og blid Stemme staar han der og borer sin
morderiske Ironi ind i Modstanderens Inderste, og, om man end bringes
til at le ved hans Sarkasmer og disse idelige Gentagelser, der er ham
saa ejendommelige og har en saa sælsom Virkning, er det dog altid med
en vis indre Ulyst, at man hengiver sig til denne Latter. En Gang
imellem kaster han Ironien til Side og ligesom rejser sig i inderlig og
uforstilt Vrede, saa faar hans Stemme Kraft, hans hele Holdning noget
determineret, og man bliver vår, at denne Kæmpe, der hidtil har været nødt
til at indskrænke sig til, hvad man kalder den lille Krig, er Mand for,
om han vil, engang at byde Fjenden en afgørende Bataille i aaben Mark.
Vi tør tro, at han vil det. — Store Forventninger knytter sig til Monrad.
Han maa langt frem, hvis han skal opfylde dem, men han har ogsaa af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
