Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. III. Monrad i Vester-Ulslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Monrads Biografi
381
som kunde tyde paa, at han havde særegne Hensigter." Og
hvorledes lader saadanne Beskyldninger sig forene med hans dybe
Religiøsitet og hans Skarpsindighed, der ikke vilde have ladet ham
tage fejl af sine Handlingers Karakter og af deres Hensigter og
Bevæggrunde?
De Meninger, han hidtil havde gjort gældende, det politiske
Program, med hvilket Monrad i 1848 traadte ind i det aktive
politiske Liv, fremgaar af de Uddrag af hans Artikler, der er givne
i forrige Afsnit. Det kan sammenfattes i følgende Hovedpunkter:
I Forfatningsspørgsmaalet var han mere demokratisk end de
andre liberale Førere, med Undtagelse af Tscherning og B.
Christensen , han forkastede saaledes Klasse- og Interesse-Valg samt
privilegeret Valgret paa Grund af Fødsel, Stand og Stilling, og vel
var han endnu langt fra almindelig Stemmeret, men han vilde dog
have Census bestemt saa lavt, at alle oplyste og selvstændige Mænd
kunde blive Vælgere. Men ved Siden heraf var han fuldt
opmærksom paa Nødvendigheden af et stærkt konservativt Element i det
Enekammer, som han foretrak, for at forhindre dette fra at gaa
for stærkt paa enten i fremadskridende eller i tilbagegaaende
Retning, derfor: indirekte Valg og Ret for Kronen til at udnævne et
vist Antal Medlemmer. Endelig havde han en stærk Følelse af, at der
behøves Myndighed hos Regeringen, derfor: Indkaldelse af
Rigsdagen kun hvert andet Aar og altsaa toaarige Budget-Terminer,
for at undgaa altfor hyppige Ministerkriser og give Regeringen Ro
til at arbejde, ligesom han ogsaa foretrak det suspensive for det
absolutte Veto, ikke for at svække dette kongelige Prærogativ, men
tværtimod for at gøre det mere praktisk brugeligt.
I Spørgsmaalet om Statsenheden vilde han bevare Helstaten
og var saaledes principiel Modstander af Ejderdanismen. Han var
saa god dansk Patriot som nogen og han erkendte fuldtud, at
Nationalitet er for et Folk det samme som Personlighed er for
Individet, at den præger med sin Ejendommelighed dets hele aandelige
Liv, dets Livsopfattelse, dets Litteratur, Videnskab, Kunst.
Ligeledes erkendte han, at det er en stor Styrke for en Ståt kun at
hvile paa én Nationalitet. Men han forstod ikke, hvorfor
forskellige Nationaliteter, naar de engang historisk fandtes forenede i én
Ståt, ikke skulde kunne finde sig til Rette inden for den samme
Statsramme, naar den i øvrigt tillader dem frit at bevæge sig og
udvikle sig, og han mente at finde en Bestyrkelse for denne
Anskuelse i Schweitz rrted dets tre Nationaliteter og Sprog. — Han
Tilskueren 1904. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
