- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
389

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. III. Monrad i Vester-Ulslev

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bidrag til Monrads Biografi 389

for et Slesvig-Holsten, eller der kan tvivle om, at den
Holdningsløshed, som begge disse Aktstykker er prægede af, udelukkende
skyldes den, under mange Omstændigheder rigtige men under de
daværende Forhold frugtesløse Balance-Politik, der ikke tør tage et
bestemt Parti og derfor ikke tilfredsstiller nogen af Parterne.

Disse Artikler gav i øvrigt Anledning til et Sammenstød mellem
Monrad og Bang. Denne havde nemlig følt sig stærkt berørt i sin
Selvfølelse ved den underordnede Rolle, M. havde tillagt ham i
Forfatningsforhandlingerne i Statsraadet, og beklagede sig bittert
over at være bleven stemplet som Slesvig-Holstener og derfor „var
udsat for Befolkningens Fornærmelser". — Det kan ikke nægtes,
at M. havde været for haard mod Bang, men det tager sig ganske
vist noget komisk ud, naar denne skriver: „ja maaske udsætter mig
for Mængdens Voldsomhed i et Øjeblik, i hvilket min Kone er
meget svag*.

Monrad var ikke i Byen, da det første Casino-Møde afholdtes
d. 11. Marts eller ved Hippodrom-Mødet den følgende Dag, i hvilket
Lehmann under Trykket af Beskyldningen mod det
national-liberale Parti for aristokratiske Tendenser erklærede almindelig
Valgret for at være Oppositionens fælles Program. Men Efterretningen
om disse Begivenheder kaldte ham tilbage til København, hvor han
kom tidsnok til at deltage i det andet Casino-Møde d. 20. Marts
paa en meget virksom Maade, navnlig imod Franckes Udtalelser
om hvad der var foregaaet paa Mødet i Rendsborg d. 18. Marts.
Men i øvrigt udtalte M. sig mere moderat end de andre
nationalliberale Talere, baade med Hensyn til de daværende
Statsraads-medlemmer og med Hensyn til Holstens Stilling i Monarkiet, idet
han mente, at adskillige af Ministrene vel kunde beholdes, og tillige
gjorde gældende, at Slesvig skulde danne et Bindeled mellem
Kongeriget og Holsten, der altsaa efter hans Mening ikke skulde endeligt
udsondres.

Den følgende Morgen d. 21. Marts kaldtes Monrad til Slottet.

P. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free