Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: Hervey-Memoirerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hervey-Memoirerne
403
gerer mod sin egen Son, og hvor koldblodig hun ofrer sin ældste
Datter; hvorledes hun Gang paa Gang, Dag ud og Dag ind, i sit
Ægteskab frivillig udsætter sig for Ydmygelser, som ikke den
ringeste Hustru nogen Sinde vilde finde sig i uden at gøre Oprør.
Vi ser Sir Robert Walpole — klog, klar, rolig, raa og spøgefuld
med uforanderlig Godmodighed og uovervindelig Taalmodighed
daglig besejre Oppositionens Raseri, Parlamentets Betænkeligheder og
Gerrighed, Kongens stædige Indskrænkethed og Dronningens altid
aarvaagne Mistro. Med begge Hænder vrister han Magten til sig
— og naar han har naaet sit Maal, gaber han af Træthed, ler ad
det hele og sværger paa, at nu vil han sandelig belønne sig selv
med en 14 Dages Ferie i sin Elskerindes Selskab eller et Par
Ugers Jagt og Landluft hjemme paa Houghton, som han elsker.
Og saa dybt graver Lord Hervey med sin Haand ned i Sir
Roberts stærke Hjerte, at man fuldt ud forstaar de sammensatte og
ind i hverandre vævede Motiver, som Dag efter Dag tvinger den
store Statsmand til paa ny at optage sit trættende Sisyfosarbejde.
Man forstaar, hvordan den personlige Ærgerrighed paa ethvert
Punkt i hans Sjæl følges med den patriotiske Stolthed over, at det
er ham — ham alene — som paa sine brede
Landjunker-Skuldre bærer England — det nye England, som Stuarterne aldrig
anede og som William III havde drømt om. Bevidst og ubevidst
kæmper han, Folkets fødte Repræsentant, Folkets Kamp mod
Kongen, og det er ham, som beskyttende og beroligende holder
sin store Haand over det, naar Hans Majestæts kurfyrstelige
Passion for at vise sig til Hest paa den europæiske Krigsskueplads
truer med at kaste Landet ind i politiske Eventyr og sætte dets
merkantile og industrielle Fremtid paa Spil. Quieta non movere!
var Sir Roberts Valgsprog — del er udlagt: „Lad dette Rige vokse
sig stort i Fred". „Se," siger han engang med smilende
Selvfølelse til Dronningen, „i dette Øjeblik ligger 50,000 Mand faldne
paa Europas Slagmarker og ikke én Englænder ... Kan jeg blot
endnu et eneste Aar holde dette Rige uden for Striden, véd jeg, at
det bliver os, der kommer til at diktere Freden for hele Verden ...
Deres Majestæt anklager mig altid (om det kan kaldes en
„Anklage") for Partiskhed for England og at jeg ikke tager Hensyn
til noget andet i Verden end England"... Dronningen havde Ret,
— Walpole tog aldrig Hensyn til noget andet. — Lykkeligvis for
England 1 Thi det var ham, der efter at Dronning Annas Krige
havde rystet de Grundvolde, som William III havde lagt, igen lagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
