Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: Hervey-Memoirerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
Hervey-Memoirerne 406
som i hundrede Aar havde sovet under Laas og Lukke: ,Det var,
som man havde opgravet et nyt Pompeji", siger han.
Enestaaende i sin næsten guddommelige Ubarmhjertighed er
den uforlignelige Skildring af Kongen ved Dronningens Dødsleje
–minutiøs og kølig, fremstillet uden Sympati, men med det mest
gennemtrængende Blik for Modsætningerne, Inkonsekvenserne, alt
det mest bevidste og det mest ubevidste i Menneskenaturen, — en
Skildring, der paa hver Side dokumenterer Lord Hervey som
Shakespeares Landsmand. Man glemmer aldrig nogen Sinde
Billedet af denne Konge, som paa en Modlagelsesdag for de
fremmede Ministre „midt i sin virkelig store Uro for Dronningen sendte
Bud til sine Pager for at bede dem huske at sy den nyeste Slags
Kniplinger paa hans Skjorte", eller som „en Aften, da Dronningen
var meget syg og han sad i sin Natdragt og Nathue i en
Lænestol med Benene paa en Taburet, medens Prinsesse Emily laa paa
en Sofa og Lord Hervey sad ved Ilden", pludselig i sin
uudholdelige Uro giver sig til at tale om sig selv, om sine mærkelige
Egenskaber, om sit Mod og sin Heroisme og sine Prøvelser, alt hvad
han har gaaet igennem her i Verden, praler og skvadronnerer,
lige til Prinsessen lader, som hun er falden i Søvn. Man harmes
over hans Selviskhed, hans Naragtighed, hans smaalige Irritabilitet
— og ikke et Øjeblik tvivler man paa, at denne stakkels Mand
lider dybt og sørger bittert. Vi følger de underlige Udslag, som
hans Ømhed for Patienten, hans Angst og Nervøsitet giver sig,
medens Sygdommen staar paa, og genkender hans underlige
tilsyneladende Ufølsomhed, da det ventede Slag kommer, hans
Snakkesalighed, hans pludselige ukaldede Aabenhjertighed uden al
Værdighed. Som om Kongens Indre var en aaben Pung, stikker
Lord Hervey Gang efter Gang sin Haand ned deri og henter frem
for Lyset Mønt efter Mønt — rent Guld og slidt Smaasølv og
irrede Kobbermønter —, men alle ægte og alle prægede af hans
eget kongelige Billede: Georgius Rex\ En karakteristisk Anekdote
fra Dronningens Dødsleje er saa ofte omtalt i alle Kulturskildringer
fra de Tider, at jeg næsten undser mig for at gentage den:
Da Dronningen mærkede, at hun skulde dø, talte hun alvorligt
med Kongen og bad ham saa snart som muligt indgaa et nyt
Ægteskab. „Idet han tørrede sine Øjne og snøftede mellem hvert
Ord (skildrer Lord Hervey det), fik Kongen med stort Besvær frem:
„Non, j’aurai des maitresses". „ Ah, mon Dieu, cela riempéche pasu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
