Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: Traadløs Telegrafering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hinanden; Stoffet (Flaskemassen) spiller en aktiv Rolle ved
Elektricitetsopsamlingen. Faraday tænker sig, at der i Isolatoren
foregaar smaa elektriske Forskydninger, forskellige i de forskellige Stoffer,
men altsaa ikke en Strømning af Elektricitet, saaledes som den
foregaar i de metalliske Stoffer; Isolatoren, som derfor kaldtes et
Dielektrikum, er altsaa Sædet for en Proces af elektrisk Natur,
men forskellig fra den elektriske Strømning; der sker smaa
energiske Bevægelser af en lignende Natur, som naar man trykker et
Sted paa et elastisk Legeme: der foregaar en lille Forskydning af de
nærmeste Smaadele, og der opstaar derved en vis Spændingstilstand;
denne Spænding bringer de udenom liggende Dele til ogsaa at
forskydes lidt, men den derved skabte Spænding driver de næste
Smaadele af Sted o. s. fr. Naar der nu er Tale om en lignende
Forskydning af elektriske Dele, saa har vi ikke med Forskydninger
af materielle Dele at gøre, men der maa i Stoffet være noget, der
er at betragte som Bæreren af alle elektriske Processer, og dette
er Æteren, det Medium, som ogsaa er Bæreren af de Bevægelser,
som vi opfatter som Lys og som Straalevarme.
Af det nylig fremstillede Forhold fremgaar det altsaa, at en
Leder, der er ladet med Elektricitet, sætter den omgivende Isolator,
det omgivende Dielektrikum — Luften f. Eks. —, i en vis
Spændingstilstand, forskellig for de forskellige Stoffer. Forøges eller
formindskes nu pludselig den elektriske Ladnings Størrelse, saa
forandres dermed ogsaa Spændingstilstanden i det omgivende,
ikkeledende Rum. Spørgsmaalet er da: foregaar denne Forandring i
samme Nu i hele Rummet, eller hvorledes forholder det sig? Den
berømte Englænder Maxwell, der har indlagt sig den største
Fortjeneste ved sin matematiske Behandling af denne Sag og derved
grundlagt den moderne Elektricitetslære, paaviste, at Forandringen
i den nævnte Spændingstilstand forplanter sig udefter i Rummet
med Lysets Hastighed, der jo er 40000 Mil eller 300000 Kilometer
i Sekundet, en enorm Hastighed ganske vist, men som dog altsaa
ikke betyder en øjeblikkelig Forandring over det hele. Hvis nu den
elektriske Ladnings Størrelse skifter i hurtig Rækkefølge, veksler
enten i Størrelse alene eller tillige i Art, d. e. skifter imellem
+ og – Elektricitet, saa breder der sig herfra Virkninger udefter,
og overalt i Omgivelserne foregaar der Spændingsforandringer i
Takt med Forandringerne i Ladningen. Det gaar da her, som
naar man kaster en Sten i Vandet; Virkningerne breder sig hen
over Vandfladen til alle Sider. Eller det gaar, som naar en Streng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
