Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: Traadløs Telegrafering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bringes til at klinge; de Svingninger, hvori Strengen sættes, har
til Virkning frem- og tilbagegaaende Svingninger af Luftdelene i
Omgivelserne, men saaledes at det tager Tid for disse Forstyrrelser
at naa udefter; nogle Steder vil derfor i et vist Øjeblik Luftdele
svinge hen imod hinanden og frembringe en Fortætning, andre
Steder svinge de samtidig bort fra hinanden og give derved
Anledning til en Fortynding: Luften er fyldt med udefter løbende
Fortætninger og Fortyndinger, og udfører Strengen f. Eks. 435
Svingninger i ét Sekund (Tonen paa Noden a, hvis Hoved ligger
imellem den anden og tredje nederste af de 5 Nodestreger), saa ligger
Fortætningerne og Fortyndingerne saa tæt ved hinanden, at der
er 435 af dem paa en Vejstrækning af ca. 1080 Fod (340 Meter),
hvilket nemlig er den Vej, som Lyden naar fremefter i et Sekund;
én Fortætning og én Fortynding spænder altsaa i Forening over
ca. 2 1/2 Fod eller ca. 30 Tommer, det man kalder Tonens
Bølgebredde. Gav Strengen en højere Tone, d. v. s. svingede Strengen
hurtigere, blev Bølgebredden mindre end 30 Tommer.
Paa lignende Maade gaar det altsaa, naar Elektriciteten et Sted
er i Svingning; kun er der det at mærke, at vi i Stedet for de nævnte
1080 Fod eller 340 Meter maa sætte 300000 Kilometer; hvis man
derfor vil have saa korte Bølgebredder som muligt, maa man sørge
for at skaffe sig saa hurtige elektriske Svingninger som muligt.
Meget hurtige elektriske Svingninger har man, naar en
Leydnerflaske eller anden elektrisk Kondensator (Opsamlingsapparat)
udlades; ved Udladningen dannes der en stærkt lysende, smældende,
kortvarig Gnist; men naar man betragter dens Billede i et hurtig
roterende Spejl, bliver Spejlbilledet trukket ud til et lysende Baand,
og i dette ser man afvekslende stærkere og svagere Lys, hvilket
viser, at der er en hurtig svingende Bevægelse af Elektriciteten til
Stede i Udladningsøjeblikket. Nu er det altsaa saa, at Virkninger
herfra breder sig ud i Rummet, der saa at sige straaler elektrisk
Kraft ud til alle Sider; der kommer en Art Bølgebevægelse — som
Ringene paa Vandet, som Lydbølgerne i Luften — i Stand, der
efter det ovenfor sagte naar 300000 Kilometer frem pr. Sekund.
Spørgsmaalet er nu, om man har noget Middel til at godtgøre, at
dette er rigtigt; om man har et Organ, der er modtageligt for disse
elektriske Svingninger, ligesom Øret er det Organ, som er
modtageligt for Lydsvingninger og kundgør os disses Tilstedeværelse. Det
er den altfor tidlig afdøde Professor Hertz i Bonn, som for en Snes
Aar siden eksperimentalt undersøgte denne Sag og fremlagde sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
