Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Aiskylos’ Erinyernes Dans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erinyernes Dans
423
se! da styrter vi ham imod,
slapper hans stærke Hænder,
drukner ham under det nye Blod.
Modstrofe 2. Byrden for andre vi bær, naar ud vi farer;
Guderne sparer vi Bloddommen, lyder Kaldet til mig;
ej for Øje dem naar
blodvaade Niddinges Hob, de, som Zevs i sin Gaard
aldrig vil stede for sig.
Ved Slægters Fald, naar Krigens Gud
hidses i Fred mod Frænder,
se! da styrter vi ham imod,
slapper hans stærke Hænder,
drukner ham under det nye Blod.
Strofe 3. Jorderigs Ry, der løfter sig prud mod Himmel,
smælter og daler i Muld og i Skændsel forgaar,
drager imod det vor sorte forfærdende Stimmel
og hæver til Dansen sin Fod.
Højt jeg springer
og svinger mig ned
over ham, tung paa Taa:
ræd vil han løbe, —
men Foden gled:
Ufærd sit Rov vil naa.
Modttrofe 3. Daaret af Vanvid aner han ej, han falder;
saadan har Brøden Mulm over Mennesket hængt;
over hans Hus den klagende Folkerøst kalder
et sortnende Natmørke ned.
Højt jeg springer
og svinger mig ned
over ham, tung paa Taa,
ræd vil han løbe, —
men Foden gled:
Ufærd sit Rov vil naa.
Strofe 4. Sikkert, Søstre, Raad og Vej
til fuldgod Hævn vi skønner,
strængt vi mindes Synd, og ej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
