Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: D’Annunzio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
D’Annunzio
og skændigt Hykleri, en Tribut til officielle Anskuelser, han ellers ikke
vedkender sig.
Mine Ord maatte nødig misforstaas, som om det var en bestemt
moralsk Dom, der var Tale om. Enheden kunde vise sig blot i den
Grundstemning, der opstod af den samlede Erfaring og som saa atter kastede
sit Skeer over de enkelte Erfaringer.
I alt for høj Grad lægger man paa det æstetiske Omraade baade
fra den ene og fra den anden Side Vægten paa det ydre. Det er
Lovene, man skal søge tilbage til. Ogsaa Menneskeverdenen er kun en
Helhed i Kraft af fælles aandelige Love, og det egentlig „usædelige",
perverse, værdiløse, eller hvad man vil kalde det, er i Kunsten det
lovløse, det usammenhængende, det meningsløse. Det er først og fremmest
Manglen paa Evne til at udrette det aandelige Arbejde i Kraft af de
almenmenneskelige Grundfunktioner.
En Kunst som d’Annunzio« har man æstetisk set lige saa lidt
Udbytte af at beskæftige sig med, som man vilde have af at diskutere med
en Mand, der ikke anerkendte, ikke begreb vor Klodes Logik. Hans
Tale vilde forekomme os uforstaaelig, medens vi kunde have stort
Udbytte af en Fejlslutning, bygget paa sædvanlig logisk Vis.
Fuldstændig tilsvarende forholder det sig med Sjælens sammenfattende Evne.
Erfaringerne kan være forskellige og de Resultater, man kommer til, stik
modsatte, men i selve den Maade, hvorpaa vi behandler Stoffet ved at
sætte det i Forbindelse indbyrdes og skabe en mere eller mindre
fuldkommen Enhed, ligner vi alle hverandre, og naar en Bevidsthed som
d’Annunzios finder sig i det uforenede, det splittede, føler vi det som en
Opløsning af Sjælelivet af samme Art som den, der indtræder hos
sindssyge. Dette er Sygdomstegnet i hans Kunst.
At d’Annunzios Kunst har vundet Indpas hos Bourgeoisiet Verden
over, er noget af en Gaade. Det er Læsere, som ellers forstaar at vælge
let og bekvem Lekture. Der er noget mistænkeligt ved det. Hvor mon
de har faaet Udholdenhed fra til at arbejde sig gennem d’Annunzios
Bøger; thi det er ikke let.
At læse en Roman af d’Annunzio er nærmest som at vade gennem
Sand. Den ene Klit rejser sig bag den anden, og man naar aldrig ud
til det store aabne Hav, der skulde faa En til at glemme al udstanden Møje.
Harald Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
