Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japan og Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Japan og Kina
431
han næppe, samtidig med at han saaledes hævnede sig paa sine
Fjender, at lade sig — og Enkekejserinden, hos hvem han besad
en alt overvejende Indflydelse — betale i fuldvægtigt russisk Guld
for sine Tjenester, og det var næppe af hans sammensparede
Em-bedsindtægter at den umaadelige Formue bestod, som han efterlod
sig ved sin Død i November 1901. Han havde i Mellemtiden
besøgt Europa — for første Gang — og var navnlig i Petersborg
bleven modtaget med aldeles usædvanlige Æresbevisninger, saa at
han endog ved en Modtagelse i Vinterpaladset flk Lov til at blive
siddende paa sin Stol i Czarens Nærværelse, under Hensyn til hans
svagelige Helbred og høje Alder. Li var Kineser til det alleryderste
af Fingerspidserne og han vidste, hvad denne Udmærkelse og
Indrømmelse fra russisk Side betød mellem hans Landsmænd, for hvem
Formen er det vigtigste, Indholdet det underordnede.
Kinas russervenlige Politik afbrødes en kort Tid i 1898, da
den unge Kejser blev myndig og tiltraadte Regeringen, medens
hans Tante, Enkekejserinden, som i mange Aar havde holdt
Tøjlerne i sine Hænder, trak sig tilbage til Privatlivet. Kejseren kørte
straks løbsk med et Forspand af unge „Reformatorer", der vilde
vende op og ned paa det gamle Kina lige saa hurtigt og lige saa
grundigt som sket var i Japan. Men de blev stoppet i Farten og
alle gjort et Hoved kortere af Enkekejserinden, der atter optraadte
i sin gamle Rolle som Rigets og Kejserens Forstander, hjulpet af
Li Hung Chang og andre stok-konservative Statsmænd. Fraregnet
denne Tid var den russiske Indflydelse i Peking vokset fra Dag til Dag,
fra Maaned til Maaned, fra Aar til Aar, til den ved Bokseroprørets
Udbrud i Sommeren 1900 (Li Hung Chang var i Mellemtiden kaldet
til Hovedstaden, hvor han som Enkekejserindens højre Haand og
fortrolige udøvede en alt overvældende Indflydelse) dominerede
alle andre fremmede Indflydelser, og navnlig gjorde sig gældende
lige over for den svage kinesiske Førsteminister Prins Ching.
Dygtige og dristige Diplomater som Grev Cassini, Gesandten, og
senere Hr. Povlov, Chargé d’Affaires, havde Ruslands
Interesser i deres Hænder, og det var alt hvad de øvrige
Traktat-magters Gesandter — navnlig Englands og Amerikas samt Japans
— kunde udvirke, at Prins Ching og Li Hung Chang ikke ganske
gav Kina Russerne i Vold. Bokseroprøret jævnede vel Sagerne
for en Tid, men gav samtidig Rusland en kærkommen Lejlighed
til at lade sine Tropper rykke ned i Mantsjuriet og besætte alle
de store Byer og strategiske Punkter, under Paaskud af at hjælpe
2s*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
