Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japan og Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
Japan og Kina
den kinesiske Regering imod Oprøret. Da dette knustes ved
Peking-Legationernes Undsættelse i August 1900 af en Hær,
sammensat af engelske, amerikanske, franske, tyske, italienske, russiske og
japanske Tropper, og de fremmede Kontingenter derefter henimod
Aarets Slutning blev trukket tilbage fra Kina, — som i
Mellemtiden havde maattet indgaa paa at betale en uhyre Krigserstatning
samt forpligte sig til at træffe Anstalter for at beskytte Europæerne
og de kristne indfødte i Landet og til summarisk at afstraffe
Lederne af Oprøret, hvorimellem fandtes nogle af Kinas højeste
Mandariner, — saa nøjedes den russiske Regering med at erklære, at
disse sidste to Punkter, der var Hovedkravet i alle de øvrige
Magters — ogsaa Japans — Fordringer, ikke vedkom den, hvilket
selvfølgelig var en velkommen Indrømmelse til den kinesiske
Regering, og til for sit Vedkommende at forlange en Skadeserstatning af
£ 1 500000, eller 100 Pund Sterling for hver russisk Soldat i
Mant-sjuriet. Da der faktisk ikke fandtes over 25 000 Russere paa det
Tidspunkt, var dette jo i alt Fald en fordelagtig Pengetransaktion.
Efter Li Hung Changs Død var det imidlertid umuligt for den
russiske Gesandt at holde Stillingen i Peking. Det Forsøg, som
han gjorde paa at formaa Prins Ching til at underskrive den
saakaldte Cassini-Konvention, hvorved Mantsjuriet faktisk forvandledes
til et russisk Protektorat, strandede paa de engelske, amerikanske
og japanske Gesandters kraftige Modstand og deres voksende
Indflydelse hos Prins Ching. Samtidig traadte Kinas „tre stærke Mænd",
Vicekongerne Liu Kian Yi, Chang Chih Tung og Yuan Shih Kai,
hvilken sidste havde afløst Li Hung Chang som Vicekonge i
Chili-Provinsen og som Kinas Generalissimus, i Skranken for den samme
Sag, og indgav Forestillinger til Tronen mod Afsluttelsen af den
russiske Konvention, den de betegnede som farlig for Kinas vigtigste
Interesser, medens de samme Mænd hemmeligt raadede til et
offensivt og defensivt Forbund med Japan imod den fælles Fjende:
Ruslands Bestræbelser for at fravriste Kina tre af dets Provinser,
det mantsjuriske Dynastis Hjem og det Sted (Mukden), hvor Kejserens
Forfædres hellige Grave fandtes, laa nu tydeligt for Dagen, og det
var enhver tro Kinesers hellige Pligt at modarbejde dem. — En
Slags offentlig Mening, noget hidtil ukendt i Kina, rejste sig
samtidig hos Folket, og gav sig Udslag i voldsomme Artikler i de
kinesiske Blade, der udkommer i Shanghai, Hankov, Tientsin, Peking
og andre „Traktat-Havne", og i offentlige Møder og
Demonstrationer, der til sine Tider antog et næsten oprørsk Præg og navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>