- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
436

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japan og Kina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

436

Japan og Kina

diplomatisk Hjælp til at fremme dem, medens den franske Presse i det
fjerne Østen er begyndt at raabe paa „kraftige Forholdsregler",
hvormed formodentlig menes militær Indskriden imod de kinesiske
Autoriteter i disse Provinser, der beskyldes for paa forskellig Maade at
have krænket franske Interesser og sat de franske Koloniers
Sikkerhed i Fare. Samtidig holder den franske Peking-Legation to andre
Spørgsmaal aabne, der naar som helst i smidige Hænder vil kunne
benyttes til Grundlag for Forlangende om „Kompensation",
„Bevarelse af den politiske Ligevægt", og hvad der nu opfindes af
politiske og diplomatiske Slagord for at skjule en eller anden Hensigt
om at røve noget af det syge Kinas Territorium til sig. Disse
to Spørgsmaal vedrører Postvæsenet i Kina og Arsenalet i
Fut-schau. Hvad det første af dem angaar, eksisterer der en
Forpligtelse, som daterer sig fra 1897 eller 1898, og hvorefter den
kinesiske Regering skal have afgivet en Erklæring om, at

naar den kinesiske Regering vil indrette en bestemt Posttjeneste og sætte
en høj Embedsmand i Spidsen for den, agter den at anmode om
fremmede Embedsmænds Bistand, og den vil gerne erklære sig villig til at
tage Hensyn til den franske Regerings Anbefalinger i Valget af Personalet.

Dette er jo i og for sig ret uskyldige Ord, især da der
foreløbig ikke er Tale om at omordne det kinesiske Postvæsen, der
er i Hænderne paa „The maritime Customs", som bestyres af
Englænderen Sir Robert Hart, men man har før set Suppe blive
kogt paa en Pølsepind, og man skal ikke forsværge, at denne paa
Stylter satte „Erklæring", sammen med den 30 Aar gamle franske
Fordring paa at besætte Direktørpladsen ved det kinesiske Arsenal
i Futsehau med en Franskmand, kan blive brugt til
Erstatnings-og andre Krav imod det forsvarsløse Kina, der ikke er ukendt med
en saadan Behandling. Hertil kommer endelig Frankrigs formelle
Protektorat over alle romersk-katolske Missioner ifølge en gammel
Traktatbestemmelse, som den franske Regering ivrig holder i Hævd.

Den -anden Strømning — Handelspolitikkens — kan med faa
Ord betegnes som „den aabne Dørs" Princip, der giver fri
Adgang med lige Ret for alle; den samme Politik, under hvis Fane
England for nogle og tresindstyve Aar siden aabnede Kina for
Verdenshandelen, hvori alle Nationer efterhaanden delagtiggjordes
under „the favoured nation clause", og hvortil det unge Japan
ogsaa har svoret. Denne Politik betyder naturnødvendigt det
modsatte af „Udvidelsespolitikken" og forudsætter som sin første Be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free