Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japan og Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Japan og Kina
437
tingelse: Bevarelsen af Kinas Integritet og Landets eventuelle
Udvikling i samme Retning som den, hvori Vestens Kulturlande og
Japan er gaaet, dog naturligvis med de Ændringer og
Begrænsninger, som følger af Kinas særlige geografiske Beliggenhed og
Størrelse, dets Stilling som et agerdyrkende Land og dets
Befolknings uhyre Mængde og Særegenhed, og som anden Betingelse:
Opretholdelse af de bestaaende Traktater med Kina, som
garanterer den fri Handels Udøvelse paa visse nærmere fastsatte
Betingelser og imod traktatbestemte moderate Toldsatser, foruden
at der sikres Europæere — og Japanere — Ret til at bo i og
berejse Landet, til at indføre Maskiner, bygge Fabrikker,
besejle Kysterne og de indenlandske Vande, samt faa Del paa lige
Fod i. saadanne Koncessioner og Rettigheder som den kinesiske
Regering maatte tilstaa, og endelig Ekstraterritorialitetsretten.
Det var da ogsaa disse to Begreber: Kinas Integritet og „Den
aabne Dør", der dannede Grundlaget for Japans kinesiske Krav
overfor Rusland, og som dette sidste Lands Regering har nægtet
at anerkende for Mantsjuriets Vedkommende, hvilket igen har ført
til den nuværende saa beklagelige Krig mellem de to Nationer.
Det er nu givet, at Japan i sine Indrømmelser under
Forhandlingerne forud for Krigen er gaaet saa vidt, at det indrømmede
Rusland en Særstilling i Mantsjuriet som dets særlige
„Interessesfære", hvormed fulgte bl. a. visse Særrettigheder som
Besiddelse af en Strækning langs Jernbanen, 30 engelske Mile bred
paa hver Side, og Ret til at holde saa mange Tropper i Landet,
som maatte være nødvendigt for at beskytte disse Særrettigheder
og Jernbanen, men kun paa Betingelse af, at Kinas Suverænitet,
politisk og administrativt, anerkendtes og respekteredes for den
øvrige Del af Landet. Det er endvidere givet, at Rusland, tro imod
sin „Udvidelsespolitik", forlangte fuldstændig frie Hænder lige over
for Kina, hvilket aldeles ufejlbarligt inden længe vilde have ført
ikke alene til hele Mantsjuriets Afstaaelse til Rusland, men ogsaa
til at Mongoliet, Thibet og kinesisk Turkestan havde faaet samme
Skæbne og var gaaet samme Vej, hvad atter lige saa ufejlbarlig
vilde have givet Anledning til en ny Omfordeling „for den politiske
Ligevægts Skyld i Østasien". De sydlige Provinser: Yünnan,
Kwang-tung og Kwangsi med Øen Hainan, vilde udkræves paa den franske
Side af Vægten og falde ind under det voksende indo-kinesiske
Kolonialriges Sfære, medens hele Provinsen Shantung og
maaske Nangwei og Honan vilde forsvinde i den pansrede Næve;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
