- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
444

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Foraarsudstillingerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORAARSUDSTILLINGERNE

ytter man til Kunstkritikken, vil man høre en
Lovsang over den moderne Kunst, der endelig har
revet sig løs fra en Tradition med Aarhundreder
Hævd og skabt en Generation af Kunstnere, hvis
Frisind forbyder dem at lyde andre Love end deres
Personligheds Trang til at gøre sig gældende. Gaar
man derimod til de virkelig kyndige, erfarer man, at den Tid, der
bygger sine Kirker som den førgotiske Tid og sine Huse som den
døende Barok, der smykker sine Stuer med noget, der skal ligne
Empire og sine Vægge med Imitation af tidlig Renæssance, at den
Tid har overhovedet ingen Kunst, og at den lovpriste moderne
Kunst er et gyseligt Spøgelse, der vanker om smykket og sminket
med Efterladenskaberne fra den hensovede Kunst. Kunsthistorikerne
skelner mellem Tiden før 1830, hvor Kunsten var „stilkraftig", og
Tiden efter 1830, hvor den er „stilløs", og det lader sig ikke
nægte, at det i Øjeblikket er saa noget nær en Umulighed at
paapege f. Eks. de fælles Egenskaber, der gør det til en Nødvendighed,
at Andreaskirken og Privatbanken er opstaaede i de samme Aar.
Men dermed er Kunsthistorikernes Paastand ikke bevist. Da
Chippendale f. Eks. i Midten af det 18de Aarhundrede, gav sig til
at låve gotiske Møbler, bildte han sig uden Tvivl ind, at de var
lige saa gotiske som Münsteren i Strassburg. For ham havde det
sikkert været yderst nedslaaende, om han kunde have set det
medlidende Smil, hvormed vi nu betragter denne Illusion; men for
os er netop det mislykkede i hans Forsøg det værdifulde: hans
Stil var ægte, men han troede selv, den var imiteret. I den Slags

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free