Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445 Foraarsudstil lingerne
Paralleler rummes en Mulighed for Optimisme over for moderne
Kunst, — man klynger sig jo til et Halmstraa.
Til Stilen hos Kunstneren svarer Smagen hos Publikum. Man
skulde tro, at de Mennesker, der ikke kan tage en Gaffel i Munden,
uden at den er dekoreret i Empirets Stil, maatte være aandeligt
beslægtede med Empirets Generation, og det er ikke uden Undren
man ser de samme Mennesker se ned paa Ganova eller Thorvaldsen
som paa noget, de da heldigvis længst er vokset fra. De samme,
der sværmer for den florentinske Billedkunst fra Renæssancen og
dens Efterlignere, finder den samtidige antikiserende Ornamentik
dræbende kedsommelig og akademisk (som bekendt var Forholdet
for ikke mange Aar siden omvendt). Det vil blive en Opgave for
Fremtidens Kunsthistorikere at paavise de Love, hvorefter vor
Tid udvælger Elementer fra Fortidens Stilperioder og forbinder
dem til et nyt Hele.
Men naar vi ikke kan se det, der kendetegner vor Samtids
Stil og Smag som en fra alle tidligere Tiders forskellig, savner vi
den Ariadnetraad, der blandt andet skulde føre os frelst gennem
Forårsudstillingernes Labyrint. Det eksakte Bevis herfor leverer
de Indkøb, Europas Museer har gjort af Aarets Kunst i det
forløbne Aarhundrede. Det viser sig uvægerlig, at de har forsømt at
anskaffe det, der er karakteristisk for en Periodes Kunst, og kun
købt det, der ståk den mer end halvblinde Samtid mest i Øjnene;
Magasinering af dyrt betalte Ting og kostbar Supplering følger
som i Kraft af en Naturlov efter Indkøbene. Men netop fordi vi
staar saa hjælpeløse over for Samtidens Kunst, virker den saa
æggende paa vor Ærgerrighed: enhver af os haaber, at netop han
har det Klarsyn, der kan øjne, hvad Eftertiden vil indregistrere
som vor Tids Bidrag til Menneskeaandens Udvikling.
Det er altsaa ugørligt at finde den Stil, der gør vor Tids
Kunst til en Enhed, og man maa da søge at danne sig en
Forestilling om de enkelte Kunstneres personlige Stil. Ogsaa paa
dette Punkt var Fortidens Kunstnere og deres Publikum uendelig
gunstigere stillet end vi. Betragter man den græske Keramik, den
italienske religiøse Kunst eller den hollandske Genrekunst, bliver
man snart klar over, at de samtidige Kunstnere maler, modellerer
og bygger ikke blot i samme Stil, men over dé samme, af deres
Publikum ubønhørligt atter og atter forlangte Emner. Med fuld
Frihed kunde de udfolde deres Personlighed uden at tynges af de
ansvarstunge Byrder, der knuger de moderne Kunstnere: Stilvalg
Tilskueren 180* 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
