Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Foraarsudstil lingerne
og Emnevalg. Personlig Originalitet er kun mulig eller kan i alt
Fald kun vurderes, naar gammelkendte Emner udføres i
gammelkendt Stil, thi kun da kan man sammenligne de forskellige
Kunstneres Individualiteter og den enkelte Kunstners Udviklingsstadier.
Foruden Stil og Emne er der et tredje Moment, der i hvert
Fald for Billedkunstens Vedkommende kan dæmme op for den
rene Vilkaarlighed og skabe Muligheder for Selvstændighed.
Kunstnerne gengiver de samme Mennesker og den samme Natur. Den
ufejlbarlige Recept til Opnaaelsen af den saa eftertragtede
Originalitet er en minutiøs og samvittighedsfuld Gengivelse af Modellen
(dette Ord taget i videste Forstand). Hvis Kunstneren ser andet
og mere i Modellen end vi andre, skal det nok komme frem, og
gør han det ikke, har han ingen Ret til at være Kunstner. Søger
han andre Kunstneres Hjælp, maa det naturligvis være saadanne,
der har kunnet se mere i Modellen end han selv — og vel at
mærke paa alle Omraader. Impressionismen vandt Sejr, fordi
den gik til Velasquez og Goya, men de Retninger i den moderne
Kunst, der har søgt Hjælp hos den uudviklede Kunst, hvis mulige
Overlegenhed altid vil være begrænset til et enkelt Omraade, kan
takke sig selv for deres Skibbrud. Naar Arkitekturen er blevet
endnu mere stilløs end Billedkunsten, skyldes det uden Tvivl, at
den har maattet undvære Modelgengivelsens Redningsplanke.
Spørger man nu, hvordan vor Kunst i Øjeblikket klarer sig
over for de Farer, der fra saa mange Sider truer den, maa Svaret
blive overraskende gunstigt, navnlig naar man sammenligner den
med Udlandets. Vore Kunstnere har for megen Ærbødighed for
deres Livsopgave til at ville stikke Publikum Blaar i Øjnene ved
at byde det usete og nervepirrende Emner, opsigtsvækkende
Farvemidler (Tempera, Forgyldning) eller Materiale (farvet Marmor,
usædvanlige Metaller), bizarre Farve- eller Liniesammenstillinger,
kort sagt hele den Samling Effektmidler, der gør de udenlandske
Kunstudstillinger til Torturkamre og ikke har andet Maal end ved
den brutaleste Vold at tiltvinge sig Opmærksomhed. At den danske
Kunst hidtil kun i ringe Grad er bukket under for denne Fristelse,
er saa meget mere beundringsværdigt, som den samlede
Kunstkritik med en Energi, der var en bedre Sag værdig, bebrejder den
déns Fladhed og Idéforladthed, dens Mangel paa Interesse for det
monumentale (den saakaldte „dekorative Holdning"), dens stadige
Syslen med Portræt og Landskab, kort sagt dens Vandring paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
