Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Martin Andersen-Nexø: Den musikalske Gris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
Den musikalske Gris
gang kan forklare os den mindste Bakteries Opstaaen, skal berøre
Nationen alle aandelige Værdier ved at udlægge alting som
For-døjelsesresultater. For mig staar det som givet, at der maa
usædvanlige Kræfter i Virksomhed for at frembringe det usædvanlige; og
vist er det, at kun et vaagent Forsyns Omsorg frelste min Ven
fra den onde Skæbne, der tilintetgjorde hans elleve Søskende
efterhaanden som de saa’ Lyset.
Jeg vil nu fortælle hans Levned uden at fortie eller udsmykke
noget, og man kan da selv dømme.
* *
*
En stor og vigtig Begivenhed stundede til paa den lille
Bonde-gaard, — Soen skulde fare. Alle befandt sig i en vis Spænding og
Børnene ikke mindst De vidste, at det skulde ske næste Nat, for
Faderen havde set i Almanakken, og i den kan man se alting —
hvornaar det er Ens Fødselsdag, hvornaar Solen formørkes og
hvor-naar Soen skal have Grise. Det holder de Rede paa alt sammen
derovre paa Rundetaarn.
Bonden plejede selv at vaage ved saa vigtige Lejligheder; men
det var midt i den strenge Høhøst og han var træt og skulde
tidlig op næste Morgen. Saa betroede han Vagten til den ældste
af Drengene med strengt Paalæg om at tage Grisene bort fra
Soen, saa snart de blev født. Hun var tilbøjelig til at bide sit
Afkom ihjel under Veerne.
Solen gik ned, og Bonden gik i Sengen. Og Drengen gik til
Svinestien med sin Lygte.
Soen laa udstrakt paa Siden og aandede tungt — maaske
var-Veerne allerede begyndt. Men det kunde ogsaa være, den blot
snorkede. Han satte sig paa Kanten af Truget og betragtede den
opmærksomt; men snart begyndte han at nikke og maatte se sig
om efter et eller andet underholdende for ikke at falde i Søvn.
Han krøb ind til Tyrekalvene i den anden Baas, men de var
søvnige og vilde ikke lege med ham, skønt han lagde sig paa fire og
stødte Panden gentagende mod deres. Han blev da ked af det og
hentede sin Flitsbue for at skyde Rotterne, naar de kom op og
aad af Svinetruget; lang Tid sad han stille og ventede med Buen
i Anlæg, men der kom ingen Rotter.
Saa fik han pludselig Lyst til at ryge. De var alle i Seng nu,
saa Prygl var der ingen Fare for, skønt Spanskrøret var lagt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0462.html
