Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Martin Andersen-Nexø: Den musikalske Gris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473 Den musikalske Gris
et Spring var den oppe og henne ved Hullet. Men da hørte den
noget, som gav dens Kærlighed Dødsstødet og samtidig spærrede
Vejen til Flugt for den. „Det er vel bedst, vi for en Sikkerheds
Skyld lukker Laagen, at han ikke skal narre os og bene til Skovs,"
hørte den Konen sige.
Og nu lød Stemmerne lige udenfor, Klinken til Udhusdøren
raslede.
Grisens arme Hjerte frøs til Is, den svimlede og maatte lukke
Øjnene. Siden viste det sig, at dens Børster var blevet graa i det
forfærdelige Øjeblik.
Da den igen aabnede Øjnene, stod Bonden i den aabne Dør
og svang en Pisk, — den maatte op og ud. Fortvivlet søgte den
hen til sin Veninde og ståk sin Tryne ind i hendes Skørter; hun
bøjede sig ned over den og kløede den i Nakken, ligesom første
Gang de mødtes. „Aa Herregud! det er jo næsten som om den
søgte Beskyttelse hos En", sagde hun rørt og rev den af alle Kræfter
mod Børsterne. Det var et Øjeblik fuldt af fortvivlet Sødme.
Men saa jog Bonden dem brutalt fra hinanden og bandt et
Reb om Grisens ene Bagben; og hjemad gik det i Luntetrav og
med hængende Tryne.
Siden gik min ulykkelige Ven derhjemme i Gaarden og sørgede
og ventede paa Døden. Uden for Porten maatte han ikke komme,
for saa var man bange, han atter skulde løbe til Skovs. Længslen
fortærede ham, og Haabløsheden slog ham ihjel Tomme for Tomme.
Han spiste ikke, han skreg ikke, kun nu og da listede et stille Suk
sig over hans Tryne.
Han gik om i en Døs og længtes efter Døden for at faa en
Ende paa det; og saa stor var hans Fortvivlelse, at der var
Øjeblikke, hvor han stærkt tænkte paa selv at hidkalde en Afslutning.
Først tænkte han paa at stille sig lige under Brøndvippen, naar
Pigen trak Vand op, og lade sig ramme i Baghovedet af den tunge
Klods paa Enden af Vippen. Men hans æstetiske Sans oprørtes
mod denne Dødsmaade, og han besluttede at liste sig ud ved
Nattetid, saa han kunde faa vaade Fødder og dø af Tæring. Han
havde blot ikke Styrke nok til at iværksætte Beslutningen, og
saaledes frelste selve hans Sløvhed ham fra at begaa den største
Forbrydelse — at forgribe sig paa sig selv.
Men hvorfor fortsætte? Til hvad Nytte vade i Sorg og
Tristhed til midt paa Livet, naar Jorden dog er saa fuld af lys Glæde
og Trivsel? Hvorfor dvæle saa udførligt ved en mislykket Eksi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
