Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Anerkendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Om Anerkendelse
bejde og udstraale Liv og Lys end paa at gøre sig Forestillinger om
egen Dygtighed og Billeder af sig selv som Lysgiver; men om
nogen af den> paa hvem Lyset faldt, uvilkaarligt har opbevaret og
samlet for sin Hukommelse alle de spredte Tilsyneladelser, saa vil
man, naar dette samlede Billede viser sig for En i vedkommende
Persons Sind, kunne faa en svulmende Fornemmelse af
Selvfyldig-hed, af personlig Soliditet. Gennem det ligefremme, aktive Liv
spreder Mennesket sig saa meget, strør sig ud hid og did, men det
har ogsaa en Trang til at samle sig og paa mange Maader
fastholde sig gennem Erindringen; dette sker ofte bedst gennem andre
Mennesker d. e. gennem Anerkendelsen. Endvidere kan der opstaa
Selvtillid gennem denne. At faa Værdi-Stempel stiller saa rart til
Ro, det er som at faa et af sine Regnskaber revideret og befundet
i Orden; bare man fortsætter som begyndt, vil det være godt.
Man behøver ikke længer paa dette Punkt at spekulere over, om
Ens Virken og Væren falder i god Jord hos Menneskene, ikke at
vejre de fine Sitringer af Velvilje eller Misbilligelse i
Omgangsfæl-lernes Øjne, omkring deres Mundviger, i deres Stemmer; man kan
gaa tryggere frem, mere sluttet af Væsen.
Idet vi saaledes er naaet til bestemte Forestillinger om
Anerkendelsens Værdi, har vi tillige — forudsat at foranstaaende
Værdiangivelser er i det væsentlige udtømmende — erhvervet
Dømmekraft over for Enkelttilfælde, saa at vi i nogen Maade kan
skønne, hvor vidt givne Menneskers Jagen efter Anerkendelse har
rimelige eller urimelige Dimensioner, samt hvilke praktiske Udslag
af denne Ærgerrighed der maa betragtes som hensigtsmæssige, og
hvilke der falder ind under det latterlige. Nogle Eksempler paa
saadanne Bedømmelser følger.
For ikke at gaa omkring blandt Menneskene som et
Skumpelskud, hvem ingen regner for noget, til hvem intet Hensyn tages,
maa man have en vis Anseelse, et vist godt Ry for i det mindste
nogle Egenskaber, som Omgivelserne værdsætter. Det kan ikke
bestemt angives, hvilke disse Egenskaber skal være. Smag og
Behag er her forskellig. En. meget vittig Person gaar det maaske
ikke stærkt til Hjerte, om man anser ham for løgnagtig eller
ondskabsfuld; i Kraft af sit Vid og sine Spidser bliver han hørt
alligevel, man gider være sammen med ham, beskæftige sig med ham
og se ham i Øjnene; menneskelig Varme og menneskelig
Nærværelse strømmer imod ham; Smil, Øjekast, allehaande Paaagtning
og Tiltale sætter ham i Virksomhed. Hvad skader det saa, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
