Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Anerkendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Anerkendelse
481
en og anden har en Bitanke over for ham. Galt vilde det
derimod være, om han var et Nul, hvem alle Bevægelser gik udenom,
hvem alle Blikke og Opmærksomhedsstrømninger skød forbi; saadan
Tilværelse vilde blive for livløs. Ét er imidlertid, et Personen faar
Lov at deltage i allehaande selskabelige Sammenspil, noget helt andet
er, om han trænger til at høre sig direkte omtalt eller berømmet
for de Egenskaber, der forskaffer ham dette Lavmaal af social
Anseelse. En saadan Omtale skulde synes at være temmelig
overflødig — blot ei Tilsagn om et Honorar, han allerede har
modtaget, højst en Forsikring om, at man endnu ikke er træt af hans
Præstationer. Tænkende Mennesker skøtter da ogsaa kun om saadan
Anerkendelse eller Berømmelse, som for Fremtiden tilforsikrer dem
større Paaagtning, end de hidtil har faaet. — Naar en
Højærværdighed med kendelig Tilfredshed af alle sine Bekendte stadig lader
sig tiltale med denne Titel, maa Grunden være den. at højsamme
sidder i daglig Frygt for, at hans Omgivelser skal glemme den
skyldige Ærbødighed. Eller ogsaa, at han selv skal glemme sin
ophøjede Position, og trænger til stadig at mindes derom for ikke
at føie sig i Niveau med almindelige Mennesker. Anden fornuftig
Mening kan der ikke ligge i den evindelige Gentagelse, — og det
er en Mening, der hviler paa højst løjerlige Antagelser angaaende
enten Højærværdighedens eller hans Medmenneskers Aandsevner.
Man kunde tænke sig Personligheder med saa megen bon sens,
at de ikke ret vel udstod at høre sig tituleret mere end én Gang
af samme Mund. Og man kunde tænke sig „dannede Kredse" saa
dannede, at de betragtede den Art Gentagelse som parvenumæssige
Uhøfligheder. — I det store og hele kan alle blotte Gentagelser af
Anerkendelse, overhovedet enhver Paaskønnelse, der intet nyt
indeholder eller profeterer, anses for malpropre. Blot og bar
Konstatering af det bestaaende er Nonsens. Her gælder Ord og Løfter
intet, Handlingerne staar forhaanden.
De fleste Mennesker har en sær Trang til at vinde
Anerkendelse for alle Værdier, de sidder inde med: ikke alene for
personlige Fortrin, men ogsaa for upersonlige (nedarvet Stand eller
Formue), ikke alene for Egenskaber og Evner, der er Værdier i social
Henseende, men ogsaa for intime, individuelle Værdier, der kun
kommer Indehaveren tilgode og aldeles ingen Betydning har for
Medmenneskene. Man synes at gaa ud fra, at der ingen Forskel
er — og endnu mindre nogen Modsætning — mellem Personens
Tarv og Samfundskredsens. Men denne Forudsætning turde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
