- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
482

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Anerkendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482

Om Anerkendelse

urigtig. Ganske vist slaar det i mange Tilfælde til, at Egenskaber,
der er Værdier indadtil ;for Personen, ogsaa er værdifulde udadtil for
Omgivelserne. Rent personligt er det en Fordel at være godmodig,
og denne EgensÉab er ligeledes af Værdi for Personens
Omgangs-fæller. Derfor er der god Mening i at ønske sig anerkendt som
godmodig, naar man virkelig er det. Dette Ønske gaar ud paa
at opnaa det fulde Udbytte af en Værdi. Et andet Eksempel:
det er, rent individuelt set, godt at være sanddru; ogsaa udadtil
mod Samfundet viser denne Egenskab sig nyttig, thi for
Medmenneskene er det behageligt at kunne stole paa Ens Udsagn, og de
honorerer denne Behagelighed paa mange Maader. Hvis man
altsaa nok var sanddru, men ikke anerkendt derfor, maatte man nøjes
med at høste Værdien deraf hos sig selv, hos Medmenneskene vandt
man intet derved. Selvfølgelig vil man da gerne, at Omgivelserne
skal lægge Mærke til Ens Paalidelighed. Med mange andre
Egenskaber har det sig paa lignende Maade (Klogskab, Arbejdsomhed,
Dygtighed, legemlig Sundhed, en smuk Holdning, Ordenssans,
livligt Humør o. s. v.). Men ved Siden af alle disse Tilfælde gives
der andre, hvor Individets og Omgivelsernes Interesser falder
adskilte. Hvad Mening er der f. Eks. i at æske Medmenneskers
Anerkendelse eller Beundring for, at man forstaar Wagner, eller er
kapabel at rynke paa Næsen ad. en eller anden Malers Billeder?
Det er ikke let at se, hvordan saadant skulde blive andet og mere
end Ens egen Sag. Hvorfor skal andre beskæftige sig dermed?
hvorfor skal de for alt i Verden vide det? hvilken Betydning har
det for Samlivet? Om min Smag er god eller slet, betyder noget
for andre, skønt ikke for alle og enhver; men om Synet af en
Ting giver mig Nydelse eller lader mig ligegyldig, er en Sag, der
kun har Betydning for mig; hvad angaar den andre? Man
bestræber sig i vore Dage for at hævde Privatlivets Fred. Meget vel!
Men lad os ikke gøre nogen Ting halvt. Naar andre ikke maa
blande sig i mine private Affærer, navnlig ikke i mine rent indre,
personlige Anliggender, saa maa jeg heller ikke gaa og trække
mine Medmennesker i Ærmet for at faa dem hen at beskue mine
rent individuelle Fortrin, af hvilke de almindeligvis intet Udbytte
kan hente sig. Al Anerkendelse har socialt Sigte og skal kun angaa
Samlivsværdier; Resten er Udbytning, Udsugelse, Tyranni. Det er
nærmest latterligt, naar et Menneske, som sammen med mig
betragter en pragtfuld Nattehimmel, absolut vil overbevise mig om,
at Synet virkelig indgyder ham Stemning; man skulde synes, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free