Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. B. Drachmann: Overleveringen om Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
Overleveringen om Jesus 492
Erfaringen at vise, at det i en vis Forstand er en lettere Opgave
end at løse omtrent et hvilket som helst Enkeltspørgsmaal i
Overleveringen med videnskabelig Sikkerhed. Selvfølgelig maa
enhver Skildring af Jesu Liv blive stærkt farvet af Forfatterens
Personlighed — stærkere end Skildringen af næsten enhver anden
stor historisk Skikkelse; men det er dog nærmest paafaldende at
se, hvor stor Overensstemmelse i Grundtrækkene der er
mellem de Forskere, der i den nyere Tid har behandlet Spørgsmaal
om Jesu Lære og Personlighed ud fra rent historisk Standpunkt.
Selv for den, der ikke har Forudsætninger for en førstehaands
Bearbejdelse af Kildestoffet, vilde det ikke være umuligt at tegne et
nogenlunde sammenhængende og forst aaeligt Billede af Jesus alene
paa Grundlag af de Træk, hvorom der er gennemgaaende Enighed
blandt dogmefri Teologer.
Det er dog ikke en saadan Opgave, Hr. Ryberg Hansen har
sat sig i det Skrift, han nylig har udgivet; han afviser den endog
i sit Forord — med Grunde der efter det ovenfor anførte ikke
kan synes mig helt overbevisende. I Stedet har han valgt den
beskednere, men i sig selv tilstrækkelig vanskelige Opgave at give
en Fremstilling af Overleveringens Beskaffenhed; han henvender
sig dermed til den snævrere Kreds af Læsere, der kan og vil se
med egne Øjne paa Kilderne og danne sig en selvstændig
Opfattelse af deres Værd. Efter korte Bemærkninger om den nyere
Forsknings Historie gør han Rede for Kildestoffets ejendommelige
Tvedeling, saaledes som jeg ovenfor har skitseret den, og for de
Ændringer, de oprindelige Kilder maa antages at være undergaaede,
indtil de fæstnedes i vore Evangelier. Han sondrer her mellem Ændring
ved Bearbejdelse og ved Tidens omformende Indflydelse i det hele.
Sondringen er ikke ganske klar i Udtrykket, men Meningen er god
nok: først at gøre Rede for de Ændringer, Matthæus og Lukas har
foretaget ved det Stof, der var dem overleveret (o:
Markusberetningen og Ordsamlingen), samt for Johannesevangeliets særegne
Karakter, og dernæst at paavise, hvilke Omformninger den
historiske Virkelighed maa antages at have modtaget i Beretningerne
allerede inden de benyttedes af Evangelisterne. I dette sidste
Afsnit kommer Forf. ind paa den nytestamentlige Teologis
betydningsfuldeste Problemer: Lignelsernes Væsen, Menneskesønnen,
Messiasforestillingen, Jesu Forhold til Loven, hans Lære om de sidste
Ting, Nadverens Indstiftelse. Det er fremfor alt denne Del af
Bogen, der vil interessere den almindelige Læser; men Forfatteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
