- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
495

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. B. Drachmann: Overleveringen om Jesus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Overleveringen om Jesus 495

forestillingen er senere Konstruktion paa Grundlag af Opstandelsen.
Herimod indvender Forf. (S. 158): .hvis Kredsen [af Jesu Disciple]
ikke, medens Jesus levede, havde tillagt ham denne centrale Betyd-’
ning [at han var Messias], hvorledes opkommer da Troen paa, at
han skal opstaa og komme igen i Herlighed?" — en Indvending,
hvis Mening ikke er mig ganske klar. Genkomsten i Herlighed
(for Resten et urigtigt Udtryk; der er i Evangelierne ikke Tale om
Messias’s Genkomst, men om hans Komne) er jo en uadskillelig
Bestanddel af Messiastroen, ja egentlig det samme som denne;
den burde altsaa ikke have været nævnt i denne Sammenhæng.
Førte Opstandelsen til Troen paa, at Jesus var Messias, saa førte
den eo ipso til Troen paa, at han skulde komme i Herlighed.
Tilbage bliver Troen paa, at Jesus skulde opstaa. Hr. Ryberg
Hansen véd selvfølgelig saa godt som Nogen, at der ikke er Grund
til at antage, at Disciplene har troet, at Jesus skulde opstaa,
før de fik Vished for at han var opstaaet ved at se ham selv
— ja at der tværtimod er Grund til at antage det modsatte. Hans
Mening maa da vel være (skønt han egentlig siger noget andet),
at Disciplenes Visioner af Jesus efter hans Død kun kan forklares
af at de iforvejen troede at han var Messias. At Disciplene virkelig
havde disse Visioner, er ganske vist en af de sikreste
Kendsgerninger i hele den evangeliske Overlevering, og en Kendsgerning
der trænger til Forklaring; men den kan, ja den maa forklares
paa anden Maade end ved at forudsætte Messiasideen, der i og for
sig lige saa lidet kræver Opstandelsen som den tilsteder Lidelsen
og Døden. Havde Disciplene, medens Jesus levede, Troen paa at
han var Messias, saa maatte hans Død tilintetgøre denne Tro;
levede den atter op, saa maatte det være som Følge af hans
Opstandelse, ikke omvendt. Selv Teologer, der ikke betvivler, at
Jesus ansaa’ sig selv og af sine Disciple ansaas for at være Messias,
har da ogsaa forklaret Opstandelsesvisionerne uden Hensyn hertil, som
umiddelbare Udslag af det Indtryk, Jesu Personlighed i og for sig
havde gjort paa Disciplene. — Som et rent Misgreb maa det
betegnes, naar Forf. S. 186 nævner Gunkels Skrift „Zum
religions-geschichtlichen Verståndniss des N. T." paa en saadan Maade, at
det ser ud, som om han vilde anbefale det til Læsning. Skulde
Gunkels Skrift endelig nævnes, burde det snarere være som
Eksempel paa, hvorledes man ikke bør behandle religionshistoriske
Spørgsmaal.

Dog hellere end at gøre Indvendinger mod Enkeltheder, der

32*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free