Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. B. Drachmann: Overleveringen om Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
Overleveringen om Jesus 494
tater. Ifølge hans principielle Standpunkt forstod det sig af sig
selv, at han gennemgaaende maatte slutte sig til den liberale
Teologi; den er den eneste mulige Vejleder for enhver, der vil
nøjes med de almindelige videnskabelige Forudsætninger i sit
Arbejde og ikke f. Eks. vil behandle en Mirakelfortælling hos Markus
anderledes end en tilsvarende hos Herodot eller Livius eller hos
vore Dages katolske Hjemmelsmænd for den Slags Begivenheder.
Men Forf. har ved i sin Litteraturfortegnelse at nævne Zahns
„Einleitung", og ved den Maade hvorpaa han benytter dens
Resultater et Sted i sin Fremstilling, tillige antydet, at den
konservative Teologi ikke uden videre kan skydes til Side, men at den er
uundværlig til Kontrol i Enkeltheder. Netop paa Grund af deres
uvidenskabelige Grundsyn har de konservative Teologer undertiden
lettere ved at gribe og fastholde den rigtige Forstaaelse af
Evangelierne, hvis Forfattere heller ikke saa’ videnskabeligt paa Tingene.
Det er derfor hellerikke langtfra, at jo friere for enhver Fordom
den kritiske Behandling af Evangelierne er, des nærmere kommer
den Ortodoksien i Opfattelsen af Evangelisternes Mening — selv
om den samtidig fjerner sig desto længere fra den i Værdsættelsen
af dem som historiske Kilder. Et godt Eksempel herpaa er
Wre-des Undersøgelser, særlig hans Paavisning af. at Markus , i
Princippet har omtrent den samme Opfattelse af Jesu guddommelige
Natur som Johannes. Forf. har da ogsaa med fuld Ret lagt Wrede
til Grund for sin Karakteristik af Markus.
Ogsaa inden for selve den kritiske Teologi er der selvfølgelig
afvigende Opfattelser af mange vigtige Problemer. Ogsaa her har
Forf. maattet træffe et Valg, og han har gjort det med omhyggelig
Overvejelse, med sund Sans og fremfor alt med Selvstændighed,
uden at lade sig imponere af Autoritfeter, end ikke af de største.
At andre kunde ønske et og andet anderledes, er paa et Omraade som
dette ikke til at undgaa. Saaledes vilde maaske ét lille Forbehold
over for Jülicher, hvem Forf. følger i Behandlingen af Lignelserne, have
været paa sin Plads; Wellhausen har utvivlsomt imod Jülicher Ret i,
at Lignelsen om Sædemanden virkelig er en Allegori, og at det
overhovedet ikke gaar an at skære alle Lignelser over én Kam.
Omvendt vilde jeg ønske, at Forf. havde turdet følge Wrede videre
end han gør i Behandlingen af Messiasproblemet; Wredes
Undersøgelser herover synes mig at høre til det ypperste, den nyere
tyske Teologi har frembragt af den Art. Det er aabenbart Wredes
Mening, skønt han ikke siger det med rene Ord, at hele Messias-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
