Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Anker-Larsen: Et Fjog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
Et Fjog
„De skal leve,
de skal leve,
de skal leve højt, Hurra!"
De drak nok en Skaal, derinde. — Nu lo Mikkeline igen. Det
var sært, at hun kunde le saadan hele Tiden. Det var længe
siden, han havde let. Men et Fruentimmer fornam maaske
saadan noget paa en anden Maade. —
Han hørte Ordet „Sølvpibe" derinde fra. De var nok ved at
se paa den Merskums. Ja, — nej. — han vilde gaa. Det kunde
ikke nytte noget i Dag. Han vilde liste ud. — Saa! Der flk han
Hoste!
„Hva’ æ det! Je’ mener, der æ no’en, der hoster ude i
Borg-stuen," hørte han Mikkelines Fader sige.
„Ja, det tror jeg ogsaa," sagde hun, „nu skal jeg se, om der
er nogen."
Der lød nogle Trin.
Ok Gud, den Gang Ben kendte han altfor vel!
Han rejste sig: Gaa, løbe, stikke af uden at kere sig om Grin
eller noget ... Mikkeline ... Mikkeline! ... der satte sig noget i
Halsen. Fire gennemarbejdede Sætninger för i tragisk Ubrugelighed
gennem Luften. Han saa’ dem trykt med samme Typer som
Annoncen „Boelssted til Salg", da hans Moder vilde sælge Stedet
efter Faderens Død.
Døren gik op, og han sank ned paa Stolen.
To blaa, forundrede Øjne saa’ ned paa ham; de fyldte Stuen,
Gaarden, hele Verdensrummet, bare saa nær, at der blev Plads
til en Sky af gule Straaler ovenover.
Han hørte en Lyd, sit eget Navn. Det kan ogsaa geme være,
at det var bare noget, han troede. Mon det var! Der kom det
jo igen! Han vidste hverken ud eller ind. Bare han kunde synke
lige ned i Jorden, gennem den, ud paa den anden Side, væk fra
det hele.–
Mikkeline saa’ et Par runde, jammerfulde Øjne fæstede paa
sig, Øjne som paa en Hund, man lader synke, drukne og dø trods
al dens Trofasthed. Og Rasmus’ Skikkelse stod med et Sæt foran
hende, smuttede forbi, för ud gennem Køkken og Bryggers, igennem
Gaarden i en saadan Hast, at den skikkelige Puddel Hektor sprang
løs paa ham og nappede et Stykke af Buksebagen.
Rasmus løb hele Vejen hjem og gik i Seng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
