Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Anker-Larsen: Et Fjog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Fjog
529
stuen, hvor han satte sig ved Bordenden, lagde Albuerne paa
Bordet og Hovedet paa Hænderne, som om han sov.
Men han sov ikke. Nej, han var syg. Der steg og sank
noget inden i ham. Snart sad det fast i Halsen med Hede, snart
rystede det koldfeberagtigt nede i Knæene. Han var lige ved at
kaste op.–
— Der var noget, der dryppede ude i Bryggerset — drip—dryp,
drip—dryp, ustandseligt — stadigvæk. —
Han begyndte at faa Interesse for, hvad det kunde være.
Mælk, 01, eller bare Vand. Mon det var noget, der maatte spildes!
Han kunde jo gaa ud og se ad. — Nej. han sad for tungt i det
Han kunde ikke blive lettet. Men han blev mere rolig. Tanken
hang i dette drip—dryp. — Han sank hen (drip—dryp).
Mikkeline var vel nok hjemme. Hun kunde ikke stort mere end være
færdig med at spise ... (drip—dryp) ... Christen havde nok faaet
en daarlig Finger ... (drip—dryp). Der var bundet en graa
Uld-traad om Kluden ... (drip—dryp). Hans højre Strømpe trængte
til at stoppes, Taaen frøs .’.. (drip—dryp). Der var Kaneføre nu
... Snekastning... Sikken en Fart han skød ... Prrr! lige ind i
en Snedrive. I det samme var han ude paa Isen ... Den knagede
med en lang knirkende Lyd. Han faldt igennem og sank.
Forvildet för han op. Han hørte endnu den knirkende Lyd,
men nu var det en Dør. Den var nok gaaet op.
I en ligeglad Døs hørte han Stemmer inde i en af de
tilstødende Stuer; mange Stemmer, glade Stemmer. Christen var
nok fulgt med hjem fra Kirken; han kendte ham paa Røsten. Den
kaldte Rasmus tilbage til sig selv igen og til klar Bevidsthed om
sit Forehavende. Det var rart, at Christen var der; der var noget
beroligende, opmandende i det. Kneb det med at finde et Paaskud
for Besøget kunde kan jo sige, at han bare gerne vilde snakke
et Par Ord med Christen. — Men hvad skulde han saa sige til
ham? — Jo, han kunde spørge ham, om han vilde have en
Kardus god Tobak til Julen. Han følte sig som fuldstændig Herre over
Situationen...
Nu sagde Christen noget derinde; ja Christen var en Knop
til at snakke for sig... av! det jog i Brystet ved den Latter! Det
var Mikkeline, der lo. Væk var Modet og Sikkerheden. Han sad
altsaa virkelig i hendes Hjem for at fri til hende. Nu var alle
Udtryk lige gode, for han kunde ikke komme af med et eneste af
dem — — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
