Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Anker-Larsen: Et Fjog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Fjog
539
Han gik ude paa Vejen og drev. Der kom en Flok Drenge:
„Har du hørt det sidste Nyt, Rasmus?" sagde de.
»Nej."
„Sylow kommer for at forhøre dig. Du har jo sat Ild paa en
Høstak. Du kommer av med Knappen. Er du tosset! — I alt
Fald i Rasphuset!"
Rasmus gik hjem og funderede. Det med Sylow, der kom,
var sandt nok. Mine og Karlen havde snakket om det. Og han
havde jo sat Ild paa Stakken. Han havde ogsaa faaet Hatten
erstattet. Det var kanske det, der hed — ja, hvad var det nu de
kaldte det — det var noget med Asseransen ... Asseransesvie var
det nok. Det skulde være det samme som Bedrageri. — Han vilde
ikke i Forhør, han vilde ikke i Rasphuset. Det vilde han ikke.
Og han vilde heller ikke af med Knappen. Nej, han vilde ikke.
Han gik ind i Stuen. Mine var i Marken. Han gad nok
spørge hende til Raads, men turde ikke gaa ud; de kunde gerne
komme og hugge ham med det samme, Betjentene. Det var tosset
med den Ståk! Og Hatten! Naar han endda kunde slippe med at
betale deres Værdi i Penge. Men Dommeren trak jo af med Folk.
Det var ikke godt at vide, hvad der blev af dem. Nogle kom vel
i Rasphuset, altsaa; og nogle maatte vel af med Knappen. — Nej,
det gjorde han ikke. De skulde hverken faa ham i Rasphuset
eller faa hugget Hovedet af ham! Ikke om det saa skulde koste
hans Liv!
Han tog sin Barberkniv og strøg den paa Haanden, skød
Hagen i Vejret og snittede forsigtigt.
„Av!!"
Han følte op til Riften. Der kom Blod paa Fingrene.
„Føj, det var dov grimt!".
Saa för han i Seng og trak Dynen op under Hagen.
Der laa han, til Mine kom og opdagede ham og det blodige Lagen.
„Jøsses, vor Frelser! Hvad æ det, du har gjort, Rasmus?!"
„Jeg har skaaret Halsen over paa mig," svarede han i en
sindig, flegmatisk Tone, som den, der nævner en Kendsgerning, der
nu engang ikke er noget at gøre ved.
Hun undersøgte det ubetydelige Saar.
„Hvorfor har du dog gjort det, Rasmus?"
„Jo, det var lige saa godt."
„Jamen hvorfor?"
„Drengene sagde, at Sylow vilde hente mig for Høstakkens Skyld."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
