Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Anker-Larsen: Et Fjog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
Et Fjog
han vundet i Legemets Velmagt. Navnlig Bagen gjorde et ganske
kosmisk Indtryk.
Han smed sig i en Høstak, bankede Piben ud, stoppede og
tændte igen. Trak Hatten ned over Ansigtet for Solens Skyld og
smaasov som sædvanlig i Tykmættethed. — Et lille Vindstød rev
Hatten af. Solen skinnede ham i Hovedet. Han mærkede det
nok, men Madsøvnens Tyngsel sad i alle Lemmer, og han lod
Hatten ligge.
Han blundede lidt, ikke stærkere end at han kunde høre sin
egen Snorken. Den Tilstand elskede han.
Han syntes, der var noget, som lugtede svedent. Han gjorde
en harkende Anstrengelse for at vaagne helt, men snorkede igen
videre ... Vist lugtede der svedent. Der maatte være Ild i noget
etsteds i Nærheden. Det var vel ikke Huset! Nej det passede
Mine nok paa. Mere Snorken. — — Den Sol hedede stærkt i
Dag. Naar han bare ikke var saa tung i det. Den tossede Hat,
som var blæst af.–Naa, han maatte have den. Han langede
ud efter den.
»Av!«
Han havde brændt Haanden og for op. Der var gaaet Ild i
Høstakken. Den nye Hat brændte ogsaa.
Han stod og saa’ paa det glødende og rygende Hø.
„Her er Ildebrand!" raabte han.
„Ja, du skulde Faen hente me itte ha Lov til at lege med
Svovlstikker!" sagde Johannes, der havde opdaget Røgen og nu
kom kravlende over Gærdet med en Spand, som han fyldte i
Dammen, og fik Ilden slukket.
„Du skulde tage og aflive dig. Selvgjort er velgjort. Hva’
dit Drog!" —
Rasmus flk sin nye Hat erstattet, for Mine havde ladet hans
Klæder assurere.
Men den Ildebrand havde nær kostet ham Livet.
For netop i de Dage stod der i Avisen, at en bekendt
For-hørsdommer i en nær Fremtid vilde ankomme til Sognet, for’ at
holde Undersøgelse angaaende nogle gamle uopklarede Ildebrande.
Det var nok en dygtig Karl, den Dommer! Han flk alle skyldige
til at bekende. Somme sagde, at han fik de uskyldige til at
bekende med.
Der var en vis Spænding i Luften, og den naaede Rasmus
paa denne Maade:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
