Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Goldschmidt: Ved Kunstakademiets 150 Aars Jubilæum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562
Ved Kunstakademiets 150 Aars Jubilæum 562
tage Valg til Akademiets Plenarforsamling, blev ganske vist
ophævet, idet en Del af Underskriverne lod sig vælge ind i det
nyoprettede Akademiraad, ja endog senere besatte de ledige
Professorposter, men der hvilede en uheldsvanger Skæbne over Akademiets
Skoler, som gjorde, at just de Mænd der skulde bære dansk Kunst
frem i den kommende Tid, ikke blev knyttede til Skolerne. Dertil
kom, at Zahrtmann, Krøyer og Tuxen i Begyndelsen af Firserne
havde dannet Kunstnernes Studieskole. Den var oprindelig
en Fortsættelsesskole for saadanne Malere, der havde faaet Afgang
fra Akademiet, men gik senere over til at blive en Skole for alle
dem, der viste Talent og havde naaet en vis kunstnerisk Modenhed,
og blev saaledes lidt efter lidt Samlingsstedet for alle de Kunstnere,
der var misfornøjede med den Undervisning, Akademiet kunde yde.
Medens man lærte at betragte den Uddannelse, man fik i
Akademiets underste Klasser, som en rent elementær teknisk Vejledning,
begyndte man mere og mere at anse Kunstnernes Studieskole,
der erstattede Akademiets Modelklasse, som det Sted, hvor Elevens
egentlige Opvaagnen og Udvikling til Kunstner fandt Sted. Og at
den Undervisning, man nød i Akademiets Modelklasse, i
kunstnerisk Værdi stod langt under de frie Skolers, det skulde Tiden
inden længe faa Lejlighed til at bevise.
En Vandring gennem de sidste Aars Udstillinger giver denne
Betragtning Ret. Det Hold af unge begavede Malere, der dukkede
frem i Halvfemserne, og om hvem Hovedinteressen ved
Udstillingerne altid samlede sig, havde faaet deres egentlige Uddannelse
i Kunstnernes Studieskole og kun benyttet Akademiet som en
elementær teknisk Forskole. Man betragtede Akademiet som den
Kunstanstalt, Traditionen nu engang havde givet Autoritetens
Stempel, „skyggede" resigneret de foreskrevne Antal Gibs og søgte efter
bedste Evne at forstaa, at det er „alene ved at lære Kunst
gennem klassiske Forbilleder, at man i det hele kan erhverve den
varme Interesse og Kyndighed, som udfordres for at blive en
moden Kunstner" (Akad. Hist.). De, der naaede saa langt som til
Portræt- og Modelklassen, lærte at blande Farverne efter de
vedtagne Mønstre, at kolorere en Tegning paa illuderende Maade, lærte,
at enhver selvstændig Opfattelse af den levende Model var forfejlet,
men at Professorernes og Assistenternes Gennemsnitssyn, maaske
med en Brøkdel af Elevens eget, var det, der kunde forlanges af
en dygtig Kunstner. Ingen af Lærerne evnede med Eleven at
trænge til Bunds i Tingenes Væsen, ingen forsøgte det heller. Træt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
